Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

John Nielsen vil forsvare sin føring i Auto-G DTC på Padborg Park

DTC 
04/09/13 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipDen erfarne veteran topper tabellen i Auto-G Danish Thundersport Championship, men udfordres af det fremadstormende racertalent Dennis Lind.
 

Padborg Park er vært for femte afdeling i den danske topklasse – Auto-G Danish Thundersport Championship. Det sker søndag den 8. september ved Padborg Super Prix, hvor en lang række af Danmarks og Norges bedste racerkørere dyster for at vinde de to løb, i deres buldrende V8-racerbiler, med silhuetten fra en Chevrolet Camaro eller Ford Mustang.


Dennis Lind, John Nielsen og Jan Magnussen
(Foto: Jeppe Rimmen)

Det er den erfarne John Nielsen, der fører an i mesterskabet, men når det gælder antallet af løbssejre, så har unge Dennis Lind, på andenpladsen, været mere sejrrig. Tre sejre, mod John Nielsens to, er det hidtil blevet til, hvoraf de to kom i det seneste GP Danmark.

”Jeg håber på, at jeg vil kunne trække en dobbelt igen,” lyder det fra racerstjerneskuddet. ”I mesterskabet handler det pointmæssigt for mig kun om at slutte foran John (Nielsen, red.). Der er ingen andre i mesterskabet, jeg frygter, og er opsat på at komme før John i mål,” fortæller Dennis Lind.

Da Auto-G Danish Thundersport Championship gæstede racerbanen nær den dansktyske grænse til åbningsløbet i foråret, oplevede både John Nielsen og Dennis Lind at en flot start, blev vendt til et mareridt. For Dennis Lind blev en andenplads i første løb, fulgt af nul point i andet, da en afkørsel udløste en mindre brand i hans bil. John Nielsen vandt første løb, for derefter at køre af banen i andet løb, fra en førsteplads.


Dennis Lind, John Nielsen og Jan Magnussen
(Foto: Morten Alstrup)

Til Padborg Super Prix vil DTC's gæsteracer, der indsættes i samarbejde med dækpartner Yokohama, blive kørt af den fynske racerkører Michael Outzen.

Thomas Wulff
Auto-G DTC


Læs mere om:
  • John Elgaard Nielsen
  • Padborg Park
  • 08/09/13 - Padborg Park - DTC
  •