Det er den gamle Vojens-dreng – John Nielsen – der fører an i mesterskabet, men når det gælder antallet af løbssejre, så har unge Dennis Lind, Roskilde, være mere sejrrig. Tre sejre er det hidtil blevet til – hvoraf de to kom i det seneste GP Danmark.
”Jeg håber på, at jeg vil kunne trække en dobbelt igen,” lyder det fra racerstjerneskuddet. ”I mesterskabet handler det pointmæssigt for mig kun om at slutte foran John. Der er ingen andre i mesterskabet, jeg frygter, og jeg er rimelig opsat på at slutte foran ham.”
Dennis Lind håber på at kunne levere en dobbeltsejr, når Auto-G DTC gæster Padborg Park den 8. september. (Foto: Morten Alstrup)
Da Auto-G Danish Thundersport Championship gæstede racerbanen nær den dansktyske grænse, var Dennis Lind en af de uheldige helte i feltet. En andenplads i første løb blev fulgt op af et stort nul i det andet, da en afkørsel udløste en mindre brand i hans bil. Men den episode har han lagt bag sig, og han er fortrøstningsfuld.
”Sådan som det så ud ved det sidste løb på Jyllandsringen, så har jeg farten, men jeg ved også, at John er hurtig på Padborg Park – både når det gælder kvalifikationen og når det drejer sig om løbene,” siger Dennis Lind. ”Chancen er der, og det er sandsynligt, at jeg vil kunne vinde igen – i hvert fald i et af løbene.”
Auto-G DTC-afdelingen afvikles med en komprimeret program med træning, tidtagning og super pole-konkurrence om formiddagen, og så de to løb om eftermiddagen.
”Det har jeg det fint med, for jeg er lidt ligeglad, om der er en nat imellem tidtagningen og løbene,” lyder det fra Dennis. ”Der er lidt hårdere arbejde for mine mekanikere, og vi får lidt mere travlt, men ellers er det det samme.”
Driftsforeningen Padborg Park
Læs mere om: Dennis LindPadborg Park08/09/13 - Padborg Park - DTC |