DM Rally 31/08/13
|
|
Tre mandskaber dominerede hastighedsprøverne på Vestlolland Der var kamp fra start til mål, da Nykøbing F. MotorSport lørdag afviklede årets Suzuki Sydhavsrally. Med base i Horslunde på det vestlige Lolland var Danmarkseliten i rally samlet for at afvikle fjerde afdeling af Danmarksmesterskabet i rally, og det blev en ganske tæt affære, hvor kun ganske få sekunder var udslagsgivende for resultatet |
Ib Kragh/Mie Petersen, begge Juelsminde, kunne trække sig sejrrige ud af løbet med et forspring på 11,1 sekunder til Christian Jensen/Freddy Pedersen, Ans/Bjerringbro, som igen var 3,3 sekunder foran holdet på tredjepladsen, Esben Hegelund/Ole R. Frederiksen, Hadsten/Skibby.
Ib Kragh og Mie Petersen vandt årets Suzuki Sydhavsrally, der lørdag blev afviklet på det vestlige Lolland med Horslunde som base.
De tre mandskaber skiftedes til at være hurtigst på de første hastighedsprøver, så Christian Jensen/Freddy Pedersen ved den første pause førte løbet med 2,5 sekunder. Tre hastighedsprøver senere var det Esben Hegelund/Ole R. Frederiksen, som havde kørt sig i front for løbet med en føring på 3,4 sekunder. Da feltet gik i gang med eftermiddagens hastighedsprøver, skruede Ib Kragh/Mie Petersen op for gassen, vandt to hastighedsprøver og overtog førstepladsen i løbet - en føring, han holdt og udbyggede til mål.
Trods sejren er det i den hurtige firhjulstrækkerdivision fortsat Tim Svanholt/Carina Møller, Roskilde/Herlev, som fører i kampen om Danmarksmesterskabet. Holdet sluttede på en af de sekundære pladser efter at have knækket en gearkasseaksel først på dagen.
Suzuki Sydhavsrally måtte midt på dagen afbrydes efter et alvorligt havari, hvor en af de deltagende biler ramte et træ. Mandskabet blev transporteret til sygehuset, hvor det blev konstateret, at køreren havde brækket et kraveben og et skulderblad, mens observatøren ikke havde pådraget sig brud.
Foreløbigt resultat af Suzuki Sydhavsrally:
|
Pl. |
Kørere |
Mærke |
Tid |
|
1. |
Ib Kragh/Mie Petersen |
Peugeot 207 Super 2000 |
1:13:44,9 |
2. |
Christian Jensen/Freddy Pedersen |
Peugeot 207 Super 2000 |
1:13:56,0 |
3. |
Esben Hegelund/Ole R. Frederiksen |
Peugeot 207 Super 2000 |
1:13:59,3 |
|
4. |
Morten Karl/Finn Thomsen |
BMW 320i E36 |
1:14:18,7 |
5. |
Steen Andersen/Iben Louring |
Mitsubishi Lancer Evo X |
1:15:04,5 |
6. |
Max Christensen/Preben Jensen |
Subaru Impreza |
1:16:08,1 |
|
Resultatet er med forbehold for fejl og ændringer.
Sydhavsrally / Nykøbing F. MotorSport
Læs mere om: Nykøbing F31/08/13 - Nykøbing F - DM Rally - DASU mesterskab |