Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Et stort og stærkt Auto-G DTC-felt er klar

DTC 
22/08/13 

DTC - Danish Thundersport Championship- til Grand Prix Danmark
De bedste danske og norske racerkørere forventer en spændende løbsweekend, og hård kamp om den prestigefyldte løbssejr.
 

Efter mere end 2 måneders sommerpause fortsætter dansk motorsports kongeklasse Auto-G Danish Thundersport Championship. Det er i den kommende weekend fjerde afdeling af mesterskabet afvikles ved den store motorsportsbegivenhed, Grand Prix Danmark, der køres på FDM Jyllandsringen ved Silkeborg. Løbet tæller også til den norske serie NTCC, og i alt forventes der 17 af de potente Auto-G DTC racere til start.

I mange år har de etablerede navne som Jan Magnussen, John Nielsen, Casper Elgaard og denne weekends gæstekører Michel Nykjær, domineret DTC, men flere af fremtidens stjernefrø fylder efterhånden i deres bagspejle. Én af dem er 20-årige Dennis Lind fra Roskilde, der efter sidste års andenplads i mesterskabet, kun har ét mål for 2013; at vinde mesterskabet.


Dennis Lind vil igen øverst på skamlen ved Grand Prix Danmark
(Foto: Jan Kaiser)

Desværre for Dennis Lind og hans Team DMD, har årets tre første afdelinger budt på en motorbrand, en ødelagt kobling og en tidstraf for påkørsel, hvilket alle kostede topplaceringer. Derfor er Dennis Lind i øjeblikket at finde på en delt fjerdeplads i mesterskabet, en placering han deler med en anden af de unge talenter Anders Fjordbach. Team Polar Seafood Racing-køreren har ved vedholdende kørsel uden uheld, lige efter de hurtigste, kronet en flot forårssæson med en tredjeplads som det bedste resultat og generelt høstet mange rosende ord fra kørende teamchef John Nielsen.

Værd at bemærke er også Mikkel C. Johansen der kom, så, og kørte sig direkte på podiet i sin debutweekend i forrige afdeling af Danish Thundersport Championship. En fjerdeplads i første løb og en andenplads i andet løb var realiteterne, da debutantkonstellationen Mikkel C. Johansen og FP Racing, ved sommerløbet på FDM Jyllandsringen, kørte sig på podiet.

I den samlede stilling er veteranen John Nielsen i spidsen med 89 point, blot fire point flere end Casper Elgaard på andenpladsen. Jan Magnussen er på tredjepladsen med 73 point, mens Dennis Lind og Anders Fjordbach har 67 point.

Der er mange gode bud på en vinder i weekenden. Med tre løbssejre er Jan Magnussen den mest vindende i år, men John Nielsen er uhyggelig velkørende og opsat på at forblive i front. Som tidligere dobbelt DTC-mester, og nuværende indtager af andenpladsen i verdensmesterskabet WTCC, er Michel Nykjær et spændende alternativ. Og så skal vi bestemt ikke glemme hverken de unge Auto-G DTC stjerner eller den firedobbelte DTC-mester Casper Elgaard, der ikke har vundet i snart to år og er yderst opsat på en sejr.

Foruden fjerde afdeling af Auto-G Danish Thundersport Championship, vil weekendens program også indeholde Porsche Classic Cup, hvis hovedbegivenhed bliver et 40 minutters distanceløb med indlagt køreskift, race i Special Saloon Car, intens dyst i mærkeklassen Citroën DS3 Cup, samt løb i talentklassen Formel Ford, 1600 Challenge-klassen, de små hidsige Capone-lignende racere i Legend Cup, og ikke mindst Historisk JR 40 og Dansk Drifting Serie, der er en seværdig ny motorsportsform, der qua sin bemærkelsesværdige afvikling, er en publikumsfavorit.

DTC Motorsport A/S


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 25/08/13 - Jyllandsringen - DTC
  •