Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Road Racing

DM i roadracing 7. & 8. afdeling

Road Racing 
21/08/13 

Den sydsvenske bane Ring Knutstorp lagde søndag den 11. August asfalt til 7. & 8 afdeling af Danmarksmesterskabet i Roadracing. 
 

Zenergyracing.com havde arrangeret 3 dages træning for alle, og 1 dag fyldt med løb for DM kørerne.

De 3 første dage var præget af skiftende vejr og mange styrt, og derved afbrydelser. Forhold som er rigtig frustrerende for kørerne der vil sætte deres racer 100 % op til søndagens 2 race.

Søndag formiddag gik med 2 kvalifikations heat i hver klasse, også her var der styrt, Både Keld Sommer der kører superbike og Jan Jespersen der kører superstock 1000 styrtede under 2. Kvalifikations heat og kunne ikke stille til start på hver deres Honda cbr 1000. Jan nåede dog at køre sig i pole position inden sit styrt.

Istedet måtte de ud og låne andre cykler, jan Jespersen lånte sig til en ducati 1198 panigale fra Schacht teamet Og Keld Sommer lånte sig til en noget mere motorsvag Ducati 848 . Også den unge Simon tirsgaard måtte stille til start på en fremmed cykel, det skyldtes et styrt på Oshersleben i Tyskland sidste måned, han lod den ødelagte BMW racer stå hjemme og stillede til start på en lånt Kawasaki ZX 10 R.

Kvalifikationen gik som følgende:
I Rookie 600 Nick Hvolbøl i pole
I rookie 1000 Frank Pedersen i pole
I superstock 600 Alex Schacht i pole
I superstock 1000 / superbike Jan Jespersen i pole

I moto 4 1/2 som er klassen med den mindste motorstørrelse blev der skabt ny spænding i den samlede stilling. Kristian Dyrborg Laursen vandt løb 1 med kun 0,1 sekund ned til Emil sachmann, Jasper borg Sørensen snuppede 3. Pladsen.

I løb 2 var det igen Kristian der vandt, og igen var det tæt, han havde 0,9 sekund ned til nr. 2 Jasper Borg Sørensen, Esben Dallerup blev 3' er hvilket var nok til at bevare føringen i den samlede stilling.

I rookie 600 løbene var Nick Hvolbøl bare hurtigere end alle andre, han vandt suverænt 1. Løb med 5 sekunder ned til nr. 2. Thomas Hedegaard Christensen.

I løb 2 var der lidt mere spænding, men igen var det hr. Hvolbøl på sin CBR 600 RR der kørte først over stregen, denne gang tæt forfulgt af Thomas Hedegaard Christensen, Mike kofoed indtog 3. Pladsen i begge løb.

I Rookie 1000 vandt Patrik Carvall løb 1 med 5 sekunder ned til Andre Andersson, Og Frank Pedersen på 3. Pladsen.

I løb 2 var rollerne byttet, her vandt Andre Andersson med 1,4 sekund ned til Patrik Carvall, og igen Frank Pedersen på 3. Pladsen, de to 3. Pladser var vigtige for Frank, for han har nu 170 point i den samlede stilling, hvilket er nok til at ingen andre kører kan nå ham da der kun er 50 point tilbage at køre om, han kan dermed kalde sig rookie 1000 cup vinder 2013 allerede inden de 2 sidste afdelinger på Anderstorp Raceway.

I superstock 600 vandt Alex Schacht suverænt begge løb. Dog kørte Alex kun med for at teste sine supersport motorer og opfyldte dermed ikke reglementet.

1. Pladsen i løb 1 gik dermed til den regerende mester Christoffer Gøth med 6 sekunder ned til Niklas langkvist, 3. Pladsen gik til Bonny Laursen.

I løb 2 var der kamp om sejren og de 25 point ! Igen trak Christoffer Gøth det længste strå, Bonny Laursen på 2. Pladsen og Felix Valentin Hansen på 3. Pladsen.

I superstock 1000 vandt Steven Tirsgaard begge løb på sin BMW racer, I løb et var det Ulrik Døssing Nielsen på sin Honda CBR 1000 på 2. Pladsen og Simon Tirsgaard på 3. Pladsen på en lånt Kawasaki ZX 10 R

I løb 2, Steven igen på 1. Pladsen, Ulrik Døssing på 2. Pladsen og denne gang med Jan Jespersen på 3. Pladsen på en lånt Ducati 1198 Panigale.

I Superbike klassen var det veteranen Kim "ræs" Jensen der vandt begge løb, i løb et vandt han suverænt med hele 8 sekunder ned til nr. 2 Michael Møller Pedersen, Mike Kristiansen snuppede 3. Pladsen

I løb 2 var sejren til Kim mere beskeden, han vandt med 2 sekunder ned til team kammeraten Mike Kristiansen, mens Michael Møller indtog 3. Pladsen.

Selvom Michael Møller Pedersen ikke vandt løbene var han nok alligevel den gladestes superbike kører den weekend, hans 2. Og 3. Plads sikrede ham nemlig en føring på 51 point ned til nr. 2 Martin iver Pedersen, og da der kun er 50 point tilbage at køre om kan Michael allerede nu kalde sig Dansk mester i superbike 2013, stort tillykke til ham

Den samlede pointstilling inden finale afdelingen sidst i september.

Moto 4 1/2
1.Esben Dallerup                   139 
2.Jasper Sørensen                 133
3.Kristian Laursen                 119

Rookie 600
1.Thomas H. Christensen.     152
2.Mads Pedersen.                 117
3.Mike Kofoed.                      93

Rookie 1000
1.Frank Pedersen.                  170
2.Robert Petersen.                 105
3.Jan Møller Poulsen.             91

Superstock 600
1.Christoffer Gøth.                  142
2.Bonny Laursen.                     124
3.Felix Valentin Hansen.         123

Superstock 1000
1.Steven Tirsgaard.                  166
2.Jan Jespersen.                       165
3.Simon Tirsgaard.                   110

Superbike 
1.Michael Møller Pedersen.     186
2.Martin Iver Pedersen.           135
3.Keld Sommer.                         82

Sidste afdeling af Danmarksmesterskabet køres på Anderstorp Motorbana fra den 28.-29. Septemper

Benjamin Andersen
Road Race Klub Viking


Læs mere om:
  • Ring Knutstorp
  •