På vej til deres anden sejr i sæsonen, blev der ikke levnet blot ét sekund hvile til Alessi og Keilwitz. Diego Alessi der kørte fra starten, forsvarede sin pole position i den første del af løbet. Fra start til slut var Corvette kørerne aldrig mere end et sekund foran de øvrige konkurrenter og det gav hårde kampe med de konkurrerende Porsche, BMW og Mercedes Benz.
Keilwitz og Alessi (Foto: ADAC Motorsport)
Da sædet blev overdraget til Alessi's holdkammerat faldt de tilbage til anden position, på grund af et 1,2 sekund hurtigere kører-skifte mellem Mario Farnbacher og Philip Frommenwiler i Porsche fra Team Farnbacher Racing. Men kun én omgang senere generobrede Keilwitz føringen fra den schweiziske kører, og fik endda mere plads i spidsen, da også Dominik Schwager i Ford GT passerede Farnbacher Porschen.
Keilwitz kørte nu de to hurtigste omgange, og kunne holde Corvetten i front, indtil det ternede flag, foran Ford GT og Porsche fra Team Franbacher.
Også for Christina Nielsen lykkedes det igen. Denne gang med franske Anthony Beltoise, opnåede hun en syttende plads i det generelle klassement, og en tredje plads på podiet i Gentlemen Challenge.
Podiet i Gentlemen Challenge med Christina Nielsen (Foto: ADAC Motorsport)
Runde nr. 10 af 2013 sæsonen, vil blive kørt søndag kl. 12:15.
Natascha Theisen Media Office Theisen Læs mere om: Christina NielsenRed Bull Ring11/08/13 - Red Bull Ring - ADAC GT Masters |