Ingen kom i nærheden af Ivan Muller under lørdagens kvalifikation på Autodromo Termas de Rio Hondo, og han slutter med en tid der er et halvt sekund hurtigere end nærmeste konkurrent. Michel Nykjær må nøjes med niende hurtigste tid.
Til andet løb, hvor de ti første starter i modsat rækkefølge, bliver det debuttanten Jose Maria Lopez der starter forrest, i eneste BMW der klarede sig gennem til Q2. Han får selskab på forreste række af Michel Nykjær.