Det så i den grad ud til at Nicki Thiim kunne bruge selvtilliden fra sin seneste succes på Eurospeedway, hvor han vandt for to uger siden. Under kvalifikationen snuppede han i hvert fald pole position i sidste minut foran den lokale helt Sean Edwards. ”Vi havde lidt problemer med det første sæt dæk, så vi skiftede og så virkede det… Hvis du spørger mig hvad målet med morgen dagens løb er – at vinde selvfølgelig”, sagde Nicki Thiim efter kvalifikationen.
Starten på løbet, med Nicki Thiim i front (Foto: Porsche Media)
Da løbet blev sat i gang skulle den unge Nicki Thiim forsvare sin første plads overfor en anden dansker, Michael Christensen, der startede på anden pladsen. Men omgang efter omgang formåede Nicki Thiim at lave lidt afstand og havde således 1,671 sekund efter otte omgange.
Nicki Thiim (Foto: Porsche Media)
Med kun fire omgang tilbage var den nye mand på anden pladsen, tyske Michael Ammermüller, begyndt at minimere forspringet. Men heldigvis holdt Nicki Thiim lille forspring resten af løbet i den tætte klasse. Efter den første sejr i Porsche Mobil 1 Supercup på Silverstone sagde Nicki Thiim: ”Det var virkelig en fantastisk weekend. Jeg ville så gerne vinde dette løb for Allan Simonsen og jeg er så glad for at det lykkedes. Mod slutningen skulle der kæmpes lidt men heldigvis var mit forspring stort nok. Det er noget ganske specielt at vinde på en så udfordrende bane som Silverstone. Jeg fik også helt gåsehud på cool-down omgangen på grund af det jublende publikium – det er virkelig energiske fans”.
Nicki Thiim (Foto: Porsche Media)
Den unge dansker har ikke meget tid til at slappe af for det næste løb i Porsche Mobil 1 Supercup er allerede den kommende weekend og finder sted på Nicki Thiim ynglings bane – Nürnburgring. Og ugen efter igen går det løs med Porsche Carrera Cup på bybanen i Nürnberg – Norisring. Så der er ikke meget ferie til den unge dansker – endnu.
Nicki Thiim på podiet, flankeret af Michael Ammermüller og Michael Christensen (Foto: Porsche Media)
Michael Nygaard Pedersen Natascha Theisen Media Office Theisen Læs mere om: Nicki ThiimSilverstone30/06/13 - Silverstone - Porsche Super Cup |