Efter sidste løb, som var en meget frustrerende weekend, tillod den unge dansker sig selv et lille time out. Det har tilsyneladende gavnet ham, for Nicki Thiim viste fremragende takter og dominerede nærmest allerede fra den første frie træning. Med kun otte hurtige omgange på den 3,478 kilometer lange EuroSpeedway sikrede den unge dansker sig pole position til begge weekendens løb.
(Foto: Natascha Theisen)
Det sjette løb i denne sæson blev kørt lørdag eftermiddag i den forgangne weekend. Nicki Thiim fik en god start og var i stand til at holde sin holdkammerat, Kevin Estré, bag sig. Men i løbet den første tredjedel af løbet kom den franske holdkammerat tættere på og kom da også forbi. Men dem der kender danskeren godt ved, at han ikke lige giver op som den første - så nu begyndte kampen om førstepladsen for alvor. Nicki Thiim havde flere gode overhalingsforsøg, hvor begge kører havde respekt for hinandens linier og undgik på fornemmeste vis ulykker selvom kampen var meget tæt. Men fire omgange før det ternede flag kunne Kevin Estré ikke længere stå for presset og danskeren tog dermed igen føring, som han var i stand til holde resten af løbet – det var Nicki Thiims første sejr i den tyske Porsche Carrera Cup i 2013.
(Foto: Natascha Theisen)
Søndagens løb, der også var sæsons syvende, startede søndag morgen og igen kom Nicki Thiim godt fra start. Og i modsætning til lørdagens løb, så øgede danskeren nu afstanden til forfølgerne omgang efter omgang. Selv da løbet blev genstartet efter en safety car periode kun to omgange efter start, havde forfølgeren Sean Edwards ikke en chance for at overhale Nicki Thiim. Så det andet løb resulterede også i en sejr efter han havde ført fra start til slut.
(Foto: Natascha Theisen)
Og glæden strålede selvfølgelig ud af den unge dansker, som udtalte følgende efter søndagens løb: ”Sikke en weekend. Vi har ændret mange ting på bilen og nu virker alt godt. En stor tak skal gå til mit team, Attempto Racing, der har arbejdet hårdt. Jeg er virkelig glad for at vi har fundet farten igen. Jeg havde virkelig muligheden for at vise mine evner som racerkører denne weekend”.
(Foto: Natascha Theisen)
Med disse to sejre på EuroSpeedway kom Nicki Thiim op på en fjerde plads i mesterskabet, hvorfor der stadig er gode chancer der. Den unge dansker forbereder sig nu også på de næste to løb i Porsche Mobil 1 Supercup, der rejser sammen med Formel 1 cirkusset. Således er der altså løb i dette mesterskab den tredivte juni og også gangen efter på Nürburgring.
(Foto: Natascha Theisen)
Næste løb i Porsche Carrera Cup – løb 8 og 9 i denne sæson – vil blive kørt på den legendariske tyske bybanen Norisring, der ligger i Nürnberg.
Natascha Theisen Media Office Theisen Læs mere om: Nicki ThiimHermes Attempto RacingLausitzring16/06/13 - Lausitzring - Porsche Carrera Cup Germany |