Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

DTM er igen som aldrig før…

DTM 
10/06/13 

DTMTre løb med tre forskellige vindere og hele otte forskellige chauffører på podiet – den tyske serie levere race og underholdning som i de gode gamle Kurt Thiim-dage. Krydderiet der har gjort serien ekstra spændende i år er blandt andet de to nye tekniske tiltag DRS (Drag Reduction System) og det nye bløde dæk. Derudover er der en god håndfuld unge og talentfulde chauffører der for alvor er begyndt at bide fra sig
 

Knap har champagnepropperne ramt jorden efter DTM gæstede Østrig, før fokus i hele feltet er flyttet til banen hundredeogtredive kilometer syd for den tyske hovedstad – Lausitzring er arenaen hvor det næste DTM-slag skal udkæmpes.


Champagne kamp på Eurospeedway-podiet i 2012, med Bruno Spengler øverst
(Foto: Natascha Theisen)

Sidste år fulgte tooghalvfjerdstusinde tilskuere med fra tilskuerpladserne og det tal kan let ske at blive meget større i år efter Europas hurtigste standardvogne igen appellerer til at blive en slags publikums-darling i kraft denne sæsons øgede antal overhalinger og intense dueller.

Lederen for DTM-serie, Dieter Gass, udtaler efter løbet på Red Bull Ring i Østrig: "De første tre løb har været utroligt tætte. Det betyder at det er mere end nogensinde er afgørende at være perfekt forberedt og at teamet koncentrerer sig om selv de mindste detaljer. Når løbet så er i gang skal det som altid spille sammen i de afgørende øjeblikke for at opnå et godt løbsresultat”.


Race på Eurospeedway Lausitzring, 2012
(Foto: Natascha Theisen)

Audis ingeniører har regnet og simuleret sig frem til betydningen af DRS og har fundet ud af at systemet kan øge topfarten med omkring seks kilometer i timen – lige præcis nok til at kunne færdiggøre et angreb ved de omkring tohundredeogfyrre kilometer i timen de avancerede DTM-biler rammer på Lausitzring.

Nummer to i mesterskabet og bedst kvalificerede Audi-chauffør på Lausitzring, tyske Mike Rockenfeller, udtaler før løbet på Lausitzring: ” Kvalifikation på Lausitzring gik temmelig godt for mig sidste år, men løbet var ikke godt - bortset fra finaleløbet på Hockenheim var dette løb nok det værste i sidste års sæson. Sæsonen har været ganske god for mig indtil nu og bilen har fungeret godt. Lad os se hvilket resultat vi kan opnå på Lausitz”.

Spændende bliver det i hvert fald om BMW bibeholder deres momentum, eller om Audi og Mercedes har fået spændt elastikken og klar til tage point, så de måske igen kan true Bayerische Motoren Werkes solide føring i både chauffør-, team- og konstruktørmesterskabet.

Michael Nygaard Pedersen

Læs mere om:
  • Lausitzring
  • 16/06/13 - Lausitzring - DTM
  •