Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Audi rejser til Østrig med troen på mere succes

DTM 
27/05/13 

DTMEfter de første to løb i DTM-sæsonen 2013 er der lagt op til endnu et spændende mesterskab, hvor BMW har haft farten i næsten alle vogne, men måske manglet heldet. Mercedes har leveret en meget heterogen indsats, men de har dog strålet i momenter.
 

Faktum er i hvert fald at Audis Mike Rockenfeller har lagt sig spidsen af mesterskabet før næste afdeling i Østrig på Red Bull Ring – en bane hvor Audi har vundet de seneste to år.

Audi ligger ganske vist sidst i konstruktørernes mesterskab men da vinderen af det første løb, Augusto Farfus (BMW), måtte rejse fra Brands Hatch uden point kunne Mike Rockenfeller sikre sig lille mesterskabsføring. Forspringet er dog kun på et enkelt et point foran sidste års canadiske mester - Bruno Spengler (BMW).


Timo Scheider
(Foto: Natascha Theisen)

Audi har taget sejren de sidste to år på Red Bull Ring, hvorfor de selvfølgelig håber og tror på succes igen. I 2011 var det Martin Tomczyk der rejste sejrigt derfra og sidste år var det Edoardo Mortara der fik sin første DTM sejr nogensinde.

Kontrasten er til at få øje på for chauførerne når de kommer fra miniput banen-layoutet på øen og rejser direkte til den 4,326 kilometer lange Red Bull Ring - en af de længste baner på DTM-kalenderen. Hvor Brands Hatch i overvejede grad drejede sig om downforce, så drejer den østrigske bane sig måske i højere grad om aerodynamisk effektivitet.

Derfor vil der helt sikkert blive foretaget mange spektakulære overhalinger p.g.a. af én af denne sæsons tekniske ændringer i reglementet. Det såkaldte DRS (Drag Reduction System) kan fjerne downforce-effekten fra den bagerste vinge med et enkelt knaptryk og dermed give chaufføren en højere tophastighed – hele tre langsider vil være egnet til dette system på Red Bull Ring.


Timo Scheider
(Foto: Natascha Theisen)

BMW har haft hele fem forskellige chauffører oppe at blande sig i top fem i år, og har sidste års mester lurende på anden pladsen i mesterskabet. Samtidig er den tidligere Audi-chaufør Martin Tomczyk nok tørstig efter at gentage succesen fra 2011 – i det hele taget har Martin Tomczyk virkelig brug for en succes i BMW-sædet. Både Audi og Mercedes har rene Reb Bull sponsorerede chauffører (Mattias Ekström og Jamie Green henholdsvis) – hvem ved, måske de to ”får vinger” den 2. juni når det går løs på Red Bull Ring.

Michael Nygaard Pedersen

Læs mere om:
  • Red Bull Ring
  • 02/06/13 - Red Bull Ring - DTM
  •