Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 3 German

Nicolai Sylvest testede Formel 3 med TV på sidelinjen

Formel 3 DE 
13/05/13 

Nicolai Sylvest var i fredags på Sturup Raceway ved Malmø for at teste sin nye Formel 3-racer - den bil, som han i år skal køre efter at han sidste år som den yngste nogensinde blev Formel Ford Danmarksmester. Nicolai Sylvest tog guldmedaljen i sin debutantsæson, hvor han sprang direkte til klassen fra den internationale KF3 kartingklasse, så han er vant til at tage imod store udfordringer og løse dem på bedste vis.
 

Hans nye team – Supertech Motorsport – var naturligvis spændt på, hvordan den kun 15- årige skoleelev ville kunne styre sin nye racerbil, for selv om Formel 3-raceren har 240 hestekræfter og kun vejer 565 kilo, så har den en masse vejgreb takket være store front- og hækvinger. Også TV2 Lorry var spændt på, hvordan den første køretur ville foregå, for den nordsjællandske regionalstation havde ligeledes taget turen til Sturup Raceway for at følge det unge Team Danmark-talent, som sidste år blev kåret som årets danske banesportstalent.


Nicolai Sylvest under Formel 3-testen på Sturup Raceway,
(Foto: Sylvest Motorsport)

Det må siges, at Nicolai Sylvest atter viste sin køretekniske forståelse, for med dyb koncentration udførte han en super fejlfri test, hvor han med en omgangstid på blot 56,9 sekunder satte uofficiel banerekord for Sturup Raceway og endda var over et sekund hurtigere end den tidligere banerekord.

”Jeg var glad for, at min fysiske form er god, for det er noget, der kræves for at styre en Formel 3-racerbil,” siger Nicolai Sylvest.

Da teamet efter testen udlæste data fra bilens computer var G-påvirkningen i svingene over 4 G, så alt i alt må det må vist siges at være godkendt af den unge mand. Hele teamet var da også meget overasket og glade over den måde, testen var forløbet på, og den mentale og positive indstilling Nicolai Sylvest havde under hele forløbet. ”Denne her bil er bare så fed at køre, og jeg glæder mig til at komme til Tyskland snart for at teste mod de andre deltagere i den tyske ATS Formel 3 Cup,” siger Nicolai Sylvest. ”Desværre må jeg ikke køre løb endnu grundet min alder, men jeg håber på, at en dispensation kan gøre det muligt at køre et par løb sidst på sæsonen. Indtil da skal der testes flittigt, så jeg er helt klar til 2014, hvor det er planen, at jeg skal køre hele sæsonen i den tyske ATS Formel 3 Cup.”

TV2 Lorrys optagelse fra testen kan ses her: http://www.lorry.dk/arkiv/2013/5/12?video_id=79198

Sylvest Motorsport


Læs mere om:
  • Nicolai Sylvest
  • Sturup Raceway
  • Nicolai Sylvest udtaget til Team Danmarks talentprogram
  •