Michael Christensen varmer op til formel 1 |
Porsche Super Cup 10/05/13
|
|
Porsches danske juniorkører på supportprogrammet til Spaniens Grand Prix Michael Christensen, der er officiel juniorkører for Porsche-fabrikken, er med når Porsche Mobil 1
Supercup 2013 i weekenden afvikler første afdeling i forbindelse med det spanske formel 1
grandprix på Circuit de Catalunya udenfor Barcelona. |
|
“Jeg glæder mig til at komme i gang og jeg tror på jeg kan være med i front,” siger den 22-årige
sjællænder. ”Ved de tests vi har gennemført op til sæsonen har jeg været blandt de hurtigste, men
nu skal test-tiderne veksles til race-resultater.”
Michael Christensen varmer op til formel 1. (Foto: Porsche)
Michael Christensen stiller op for det franske DAMS-team, der blandt meget andet også er
involveret i Renault World Series med Kevin Magnussen. ”Selvom DAMS er debutant i Porsche
Mobil 1 Supercup, er de så superprofessionelle, at jeg tror på vi kan udfordre et etablerede team,”
siger Michael.
Porsche Mobil 1 Supercup er verdens mest eksklusive mærklasse, og alle ni afdelinger i 2013
afvikles i sammenhæng med formel 1-løb. Klassen har tradition for at invitere gæstekørere til at
prøve kræfter med de faste kørere, og blandt andre en håndfuld formel 1-stjerner anført af den
dobbelte verdensmester Mika Hakkinen har deltaget i Porsche Mobil 1 Supercup. I den kommende
weekend udfordrer den nidobbelte rallyverdensmester Sebastian Loeb således Michael
Christensen og co.
Peter Nygaard
Læs mere om: Michael Klitgaard ChristensenCircuit de Catalunya |
|
| |