Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

En spændende weekend ved Padborg Open

SuperCup 
08/05/13 

I tidtagningen havde Nicholai Eberhard hurtigste tid, efterfulgt af broderen, Martin V Jensen. Førte heat blev vundet af Martin V Jensen foran Jakob Borum og Thomas W Smith.
 

Andet heat, som blev kørt søndag, bød på mange spændende dueller ned igennem feltet. I front af feltet, kørte Jakob Borum og Nicholai Eberhard, som også duellerede igennem hele heatet. Selvom det lykkedes Jakob at overhale Nicholai, røg hans tredje gear og han tabte duellen. Heatet endte med Nicholai Eberhard som vinder, Jakob Borum på andenpladsen og Thomas W Smith på tredjepladsen.


Jakob Borum, Allan Osbech og Mark Williams
(Foto: Mogens Roy Nielsen)

Det sidste heat på Padborg Park endte med to nye ansigter på podiet. Det var nemlig Martin Andersen, som kørte sig til en første plads. Martin førte suverænt med over 12 sekunder til nærmeste forfølger. Andenpladsen blev vundet af Mikkel Bang Johnsen og på tredjepladsen kom Thomas W Smith. Martin Andersen har i weekendens løb, to gange kørt hurtigste omgangstider, nemlig i heat to og tre. Denne gang lykkedes det så at få sejren hjem.


Martin V Jensen
(Foto: Mogens Roy Nielsen)

Desværre fik hele fire Peugeoter problemer, og måtte udgå. Men alt i alt en spændende weekend, hvor der blev kørt fair race, uden påkørsler.

I teknisk kontrol var der travlhed. Yokohama SuperCup har nu indkøbt 4 loggere mere, men samtidigt var der kun ialt tre mand i teknisk kontrol. Det kunne mærkes, da der også blev sat fokus på at kontrollere dæk compoundet, på næsten alle biler.


Martin Andersen vinder 3. heat
(Foto: Mogens Roy Nielsen)

Mesterskabet føres nu af Nicholai Eberhard med 103 point. Jakob Borum har 94 point og Martin V Jensen har 88 point. Både Nicholai Eberhard og Jakob Borum kørte med 60 kg succesballast i Padborg. Så trykladningstillægget på 30 kg, må siges at være optimalt.


Nicholai Eberhard jagtes af Jakob Borum
(Foto: Mogens Roy Nielsen)

Næste løb, på FDM Jyllandsringen, vil blive spændende at se. Et nyt “ansigt” blander sig I toppen af pointstillingen, nemlig Thomas W Smith. Thomas har, ligesom Nicholai Eberhard, kørt 45 point hjem I weekenden. Så hvordan sommerløbet forløber kan vi kun gisne om.


Mikkel B Johnsen foran Thomas W Smith
(Foto: Mogens Roy Nielsen)

Fra Yokohama var Kenneth Saust Allan Osbech. Som et ekstra plus, var dæk teknikeren Mark Williams også med. Mark Williams har mange års erfaring indenfor motorsport. Blandt andet fra F2 og F4 sidecars og Lotus. Mark svarede på adskillige spørgsmål om dæk, fra flere kørere, samt teknisk control.

SuperCup på TV3
TV3 sport kanal 1 viser Yokohama SuperCup d 8 Maj kl. 17.00 og igen d. 9. Maj kl. 0.00

Mogens Roy Nielsen
YOKOHAMA SuperCup


Læs mere om:
  • Jakob Borum
  • Martin V Jensen
  • Nicholai Eberhard
  • Padborg Park
  • 05/05/13 - Padborg Park - SuperCup
  •