Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Sportscar racing

Mikkel Mac på Paul Ricard Frankrig til Maserati Trofeo

Sportscar racing 
02/05/13 

Det var en opsat, og spændt Mikkel Mac som ankom til Frankrig torsdag den 25. april. For at køre dette års første afdeling af Maserati Trofeo World Series på Paul Ricard banen i syd Frankrig. Samtidig med at det var sæsonens første 3 løb der skulle afvikles, var det også løbsdebut for Mikkel Mac i Maserati raceren.
 

Den første træning blev afviklet fredag kl. 12.25, det var tørvejr på banen, da Mikkel trillede ud af pitten. Men desværre for Mikkel, fik han allerede efter 2 omgange problemer med gearkassen, som ikke ville skifte gear.

I den næste, og sidste frie træning samme dag, var Mikkel nødt til at benytte sin reservebil, da man stadig arbejdede på problemerne med gearkassen på Mikkels egen bil. Mikkel eksperimenterede med en masse forskellige kørelinjer, da det var Mikkel første møde med Paul Ricard banen. Mikkel satte 6. hurtigste tid, kun 2/10 af et sekund fra hurtigste kører.

Lørdag kl. 10.30 skulle den første kvalifikation køres, det regnede ned over banen i det sydfranske. Mikkel kørte ud i hans egen bil, hvor man havde udskiftet gearskiftet, som havde givet problemer for Mikkel dagen i forvejen. Det viste sig desværre for Mikkel, at problemet med at skifte gear ikke var løst, så da han skulle sætte sin kvalifikationstid, gik det ikke som forventet, og Mikkel endte med at kvalificere sig som nummer 16.

Mikkel så frem til dagens anden kvalifikation, hvor han kunne revanchere sig med en hurtigere tid, Men pga. tæt tåge over banen, valgte løbsledelsen at annullere 2. kvalifikation. Det resulterede i at Mikkel var tvunget til at starte alle weekendens 3 løb fra 16. position.

Mikkel Mac sad klar i reservebilen, da problemerne med hans egen bil endnu ikke var løst, da starten gik til weekendens første løb lørdag aften. Mikkel fik kæmpet sig op igennem feltet på den våde bane, og sluttede som 7’er i første løb. Søndag formiddag kl. 9.55 sad Mikkel igen klar i hans egen bil, da starten til weekendens andet løb gik i gang. Det var igen en våd bane der mødte kørerne, men Mikkel fik igen kæmpet sig frem til en flot 6. placering og satte også løbet hurtigste omgangstid.

Til weekendens 3. og sidste løb søndag eftermiddag, kom Mikkel godt fra start, og tog hurtigt nogle placeringer, indtil at der opstod nogle afkørsler, og kollisioner, hvor Mikkel også blev ramt, og spandt rundt. Mikkel fik dog hurtigt rettet bilen op, og kom ind på banen som 10’er efter safety caren som kom på banen. Da safety caren igen forlod banen, avancerede Mikkel igen nogle placeringer, og efter alle kørere havde foretaget deres pitstop, lå Mikkel i front af løbet, hvor han de sidste 15min. øgede afstanden til de efterfølgende biler.
Mikkel kørte en flot sejr i hus, startende fra 16. position, hele 7 sekunder hurtigere end nærmeste forfølger, og Mikkel satte samtidig hurtigste omgang af alle i løbet.

”Efter den vanskelige start på weekenden, er jeg mere end tilfreds med resultatet, og sejreren i min debut, er jeg rigtig stolt over.”

MikkelMac.com


Læs mere om:
  • Mikkel Mac
  •