Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

Nu tager Padborg Park hul på sin jubilæumssæson

Legends Car Cup 
01/05/13 

Legends Car CupOK Padborg Open skyder motorsportsåret i gang
I år er det ti år siden, at Padborg Park blev indviet, og dette jubilæum vil blive fejret med manér, når årets sæson på den sønderjyske racerbane bliver skudt i gang. Det sker i weekenden, hvor OK Padborg Open køres med en lang række af de bedste danske bilsportsklasser på programmet – herunder ikke mindst OK Legend Car Cuppen.
 

Klassen blev i sin tid introduceret på netop Padborg Park, og den er blevet til en sand publikumstræffer med underholdende og nervepirrende race i de små racerbiler, som bringer minderne frem om Chevrolet- og Ford-modellerne fra tredivernes USA. Der bliver kørt tæt – meget tæt – når feltet på godt 25 køretøjer bliver sendt fra start til et af de tre heats, klassen skal gennemføre ved OK Padborg Open.


De sjove biler fra OK Legend Car Cuppen vil være med til at levere underholdningen ved OK Padborg Open

En kører, der vil være stor fokus på – specielt fra konkurrenterne – er Kenneth Jensen, Langå. Han strøg sidste år til tops og blev samlet vinder af OK Legend Car Cup, og nu er han så køreren, alle rivalerne vil jagte og forsøge at vippe af pinden.

Kenneth Jensen har flere års erfaring bag rattet af de små racervogne, og han har inden den danske sæson bl.a. været en tur i England for at få fart i kroppen og pudse formen af, så han er bedst muligt forberedt til sit titelforsvar. Og det er måske også nødvendigt, for i forrige sæson oplevede man, at talentfulde unge mennesker – nogle endda uden kørekort – kunne køre sig i front i klassen.


Kenneth Jensen skal ved OK Padborg Open arbejde på at forsvare sit mesterskab i klassen

Det gjaldt således Frederik Nymark, Hadsten, som vandt flere løb, og det har fået andre unge deltagere til at satse på OK Legend Car Cuppen. Handelsskoleeleven Kevin Verner Jensen, Silkeborg, er således en, der har valgt at parkere sin motocrossmaskine for at køre en af de små miniatureracere. Martin og Christian Høgh, begge Skødstrup, er også blandt årets debutanter i klassen, hvor et nyt stærkt kort er Jesper Egebart, Børkop. Den unge østjyde er nemlig tidligere dobbelt Danmarksmester i Formel Ford, og satser nu på OK Legend Car Cuppen.

OK Legend Cuppen er ikke den eneste klasse, der er med til at fejre Padborg Parks ti års jubilæum i den første weekend af maj. OK Padborg Open kommer også til at byde på sæsonpremiere for bl.a. Danish Endurance Championship, Auto-G Danish Thundersport Championship og ikke mindst den nye Dansk Drifting Serie.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 05/05/13 - Padborg Park - Legends Car Cup - DM
  •