Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroën DS3 Cup

Giganternes kamp - Citroën DS3 Cup på Padborg Park den 5. maj

Citroën DS3 Cup 
01/05/13 

I årets første afdeling af Citroën DS3 Cup på Ring Djursland viste vinterens opdateringer og den nye mapning sig så effektiv, at der blev sat ny banerekord på den kuperede bane på Mols. Faktisk er den franske racerserie nu så hurtig, at både en ex-verdensmester i WRC-rally og en tidligere F1-kører sætter sig bag rattet af den hidsige franske DS3-racerbil, når anden afdeling af mesterskabsserien køres allerede i den kommende weekend på Padborg Park. Hvem det er?
 

Den ene er nordmand med kultstatus og tidligere verdensmester i WRC-rally. Hans navn er naturligvis Petter Solberg.


Petter Solberg
(Foto: Citroën / QBA/QNIGAN.COM)

Men endnu en stjerne funkler over Padborg i weekenden. Den tidligere F1-kører, danske Nicolas Kiesa, stiller nemlig også op i DS3-løbet på Padborg. Vi får således endelig besvaret det evindelige spørgsmål: Hvem kører bedst racerbil – en rallykører eller en F1-pilot? Svaret finder vi i weekenden og det vil du ikke gå glip af.

Du kan dog være sikker på, at resten af DS3 Cup-feltet vil køre deres livs løb i jagten på at slå de to stjerner. Og hvem ved om vi har en overraskelse i vente? Kørerne lagde hårdt ud på Ring Djursland – og som alle jo ved: Vinderen kan ikke kåres før det ternede flag er passeret.

Vel mødt på Padborg til et brag af et race… Ifølge tidsplanen pr. 29.4. køres der Citroën DS3 Cup heat 1 kl. 10.20 og heat 2 kl. 16.05.

Ellen Nørregaard
Informationschef
Citroën Danmark A/S

Læs mere om:
  • Nicolas Kiesa
  • Petter Solberg
  • Padborg Park
  • 05/05/13 - Padborg Park - Citroën DS3 Cup
  •