Igen en overraskende vinder Vinderen af dagens andet løb, var en sjælden en af slagsen. Det blev Tom Coronel der har det med kun at vinde i Asien.
Michel Nykjær kiksede totalt starten, men fik kørt sig pænt op i feltet.
Tom Coronel tog starten fra pole og førte fra start til mål. Han blev ikket generet idet Pepe Oriola havde travlt med at forsvare sin andenplads mod blandt andet Rob Huff. Bagfra truede også Yvan Muller og det blev udslagsgivende at Pepe Oriola fik det ene hjulsæt udenfor banen. Det skabte plads til i første omgang Rob Huff og senere Yvan Muller der trickede sig til andenpladsen.
Michel Nykjær kiksede totalt starten, og blev holdende indtil hele feltet var passeret før han kom igang. Men så fik den sorte Chevrolet Cruze noget at leve af. Et par af konkurrenterne udgik, men det gør ikke det hele i det her tilfælde. Michel Nykjær kæmpede med næp og klør og kunne køre i mål på en placering som nummer 12. Flot præstation der dog ikke gav points.
Det andet løb var noget mere underholdende end det første. Her var der mange små kampe hele løbet igennem faktisk gennem hele feltet. Ingen ville frivilligt afgive deres placering.