Det bliver første skridt ind i en helt ny verden for den viborgensiske racerkører, og op til weekenden er nerverne da også begyndt at melde sig:
- Jeg kan godt mærke spændingen i kroppen allerede, røber Jacob, som forsøger at holde hovedet koldt og fokusere på opgaven.
- I virkeligheden er det "bare" endnu et racerløb, men det er første gang i en rigtig bil, og der kommer til at ske mange nye ting i weekenden. Det er ikke en overdrivelse at sige, at det er første skridt i resten af min karriere, som bliver taget på Ring Djursland.
Jacob K Racing er klar til start på Ring Djursland i weekenden (Foto: Gripping Media)
Heldigvis er hele teamet omkring Jacob godt forberedt, og bilen er testet, tjekket og forberedt fra A til Z. Og selvom sommerfuglene med garanti flyver tæt omkring Jacob K Racing søndag morgen inden første heat, er Jacob sikker på at det bliver en god weekend.
- Vejret ser ud til at holde tørt, og temperaturerne nærmer sig noget som kunne minde om forår, så den del er helt fornuftig. Mine mekanikere er i topform og glæder sig enormt til at få bilen på banen, og det bliver fantastisk at få hele det enorme projekt på banen - vi har trods alt arbejdet målrettet på denne sæson i næsten et helt år.
Jacob Kallestrup og Jacob K Racing kører første af to heat søndag kl. 08.20.
Jacob K Racing
Gripping Media ApS Læs mere om: Jacob KallestrupRing Djursland21/04/13 - Ring Djursland - Citroën DS3 Cup |