Raikkonen hurtigst - reddet af regnen Kimi Raikkonen understregede igen at han nok har den bedste pakke i Formel 1 for tiden, da han satte den hurtigste tid foran Sebastian Vettel. Træningen blev dog ramt af regnvejr efter godt en times tid - men det gav så mulighed for at teste racerne i regnvejr.
Og da der er mange chancer for at der kan komme regn i løbet af weekenden, var det en god mulighed for de 11 teams at prøve forskellige opsætninger. I tørvejr var det dog igen Lotus der markerede sig med Raikkonen hurtigste tid. Ellers er billedet at det nok bliver mellem tre teams at kampen står: Lotus, Red Bull og Ferrari. Derefter har vi et felt hvor Mercedes og Force India ligger, mens det igen ser meget svært ud for McLaren der bevæger sig i området udenfor top-10. I bunden af feltet ligger Sauber, Williams og Toro Rosso i kamp. I den helt tunge ende er der igen kamp mellem Marussia og Caterham - her ser det ud til at Jules Bianchi leverer små mirakler i Marussia raceren. Han er nok værd at lægge mærke til, hvor han begynder at få fat i de mere etablerede teams.