Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Anders Fjordbach kører Auto-G DTC i 2013

DTC 
05/03/13 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipSkriver aftale med Team Polar Seafood Racing
Team-chefen og racerkøreren ”Super” John Nielsen ” bekræfter, at den unge nordjyde, 22-årige Anders Fjordbach har underskrevet en kontrakt med Team Polar Seafood Racing for 2013-sæsonen af Auto-G DTC.
 

Anders Fjordbach har siden 2007 kørt sig til erfaring som racerkører i Danmark, Tyskland og Spanien, hvor han har kørt Polo Cup, 1600 Challenge, Clio Cup, ADAC Pro Car og langdistance-løb. Undervejs har der været både pole placeringer, sejr, podie-placeringer og pæne samlede top 5/6 placeringer. Et med Anders Fjordbachs ord ”grimt uheld, hvor der ikke var meget bil tilbage”, satte i 2009 på Motorsport Arena Oschersleben i Tyskland en midlertidig stopper for Anders Fjordbachs videre racer-karriere.


Racerkøreren og teamchefen for Team Polar Seafood Racing, ”Super” John Nielsen byder racerkøreren Anders Fjordbach velkommen til 2013-samarbejdet, hvor deres målsætning er, at Anders Fjordbach skal på podiet i Auto-G DTC og slutte samlet i top 5
(Foto: mementofoto.dk)

I 2012 stillede Anders Fjordbach til start i Super Cup for ikke at miste licensen. Selv om han ikke havde kørt race i tre år, kørte han sig til en pole position. En teknisk defekt forhindrede ham dog i at køre om placeringer. Men, vigtigst af alt. Anders Fjordbach var i gang med at køre sig fra ”uhelds-forskrækkelsen” og få både modet og lysten tilbage.

Anders Fjordbach siger i forbindelse med sin 2013-kontrakt med Team Polar Seafood Racing:
- Jeg indledte i løbet af 2012-sæsonen et godt samarbejde med John Nielsen og Team Polar Seafood Racing, som jeg kørte for i ti løb i dansk motorsports kongeklasse, Auto-G DTC. I de fleste DTC-løb sluttede jeg som nummer 5 blandt ualmindeligt stærke konkurrenter.

- Konkurrencen bliver endnu hårdere i 2013 i et fantastisk stærkt DTC-felt. Når jeg har hjelmen på, så kører jeg efter at stå øverst på skamlen – men, min målsætning er, at jeg med teamets og ”Super” Johns hjælp på gode dage skal køre mig til podie-placeringer i løbet af sæsonen og samlet køre mig i top 5.

- Jeg er ved at blive rastløs, og jeg kan slet ikke vente på, at vi skal i gang med at teste og snart køre Auto-G DTC 2013. Jeg træner hver dag med enten løb, svømning eller cykling for også fysisk at være i topform til sæsonstarten den 5. maj på Padborg Park.

Racerkøreren og team-chefen for Team Polar Seafood Racing ”Super” John Nielsen siger:
- Anders Fjordbach er en ung kører med et godt potentiale, der endnu ikke er udtømt. Anders Fjordbach viste allerede sidste år i sin comeback sæson rigtig gode toner. Jeg og hele Team Polar Seafood Racing glæder os til at fortsætte samarbejdet med Anders Fjordbach, som vi arbejder på, der engang imellem kan komme på skamlen og slutte samlet i top 5.


Læs mere om:
  • Anders Fjordbach
  • John Elgaard Nielsen
  •