Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Peugeot Spidercup

Peugeot Spider cup 2013

Peugeot Spidercup 
28/02/13 

Igen i 2013 står Total bag den populære Peugeot Spidercup serie.
Total Denmark A/S og Peugeot Spidercup, har indgået en aftale for 2013, således at racerserien igen kommer til at hedde TOTAL Peugeot Spidercup
 


(Foto: Gripping Media)

Sponsoratet kommer alle kørere til gode:
I grundlaget for samarbejdet, har det været vigtigt for begge parter, at sponsoratet skal komme alle deltagende kørere tilgode. Det betyder bla. at aftalen indebærer et direkte sponsorat af tilmeldingsgebyr til serien på kr. 2.500 +moms pr. anmeldt bil, samt levering af motorolie til hele sæsonen.

Sammen med Peugeot forhandlerforeningens sponsorat, betyder det at en fuld sæson i TOTAL Peugeot Spider Cup 2013, kan køres for kun kr. 7.980,- +moms – et sponsorat på hele kr. 10.120,- +moms pr. deltager, ved deltagelse i alle løb!

Ligesom de foregående år, vil Peugeot forhandlerne bakke op om denne fede racerserie og vil i 2013 sponsorere fælles telt, hvor der udover plads til racerbil og udstyr, også vil være borde og stole til rådighed for dine egne sponsorer, gæster og publikum.


(Foto: Gripping Media)

Kalenderen ser således ud:
I 2013 er sæsonen over 14 tællende løb til Danmarksmesterskabet, fordelt over kun 5 aktive weekender, så der bliver fuld tryk på og med masser af race. Løbene er fordelt næsten ligeligt mellem Jyllandsringen, Ring Djursland og Padborg Park.

I 2013 har vi indgået et samarbejde med syverrace, hvor vi kører alle løb samme med dem, så der er garanti for mange biler på banen, masser af action og godt racerløb.

Dato Bane Event
20. – 21. april Ring Djursland træning, tidstagning og 2 løb (DTC træningsweek)
15. – 16. juni Jyllandsringen træning, tidtagning og 4 løb (DTC weekend)
29. juni Padborg Park træning, tidtagning og 2 løb.
30. juni Padborg Park træning, tidtagning og 2 løb.
17. – 18. august Ring Djursland træning, tidtagning og 2 løb
28. – 29. september Jyllandsringen træning, tidtagning og 2 løb (DTC weekend)

Vidste du at:

  • omgangtiderne på Jyllandsringen med en Peugeot Spider, er kun ca. 1 sek langsommere end DTC bilerne.
  • bilernes opbygning er efter samme princip som en Le Mans prototype, men mange af komponenter som bremser, motor m.v., er fra Peugeot standard biler.
  • bilerne er meget driftsikre og der er kun sjældent andre udgift end dæk og brændstof og dermed kan årsbudgettet holdes på et både lavt og rimeligt niveau.
  • anskaffelsesprisen på en køreklar bil, ligger i niveau 125-150.000 kr.
  • Der findes mere end 20 køreklare Peugeot Spidere i DK, og der er mulighed for både køb og leje af biler. Kontakt Morten Buus på mb@aunsbjerg.com for yderligere info om biler.


(Foto: Gripping Media)

Vel mødt Spidere, vi glæder os til en fed 2013 sæson – se den fede Total Peugeot Spidercup film her:

Peugeot Spider Cup - Jyllandsringen from RAD Film Production.