Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Tom Kristensen optaget i Hall of Fame

Diverse 
27/02/13 

Den 8-dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen blev mandag aften optaget i det højtrespekterede britiske magasin Motorsport’s ”Hall of Fame” sammen med blandt andre de tidligere Formel 1- verdensmestre Niki Lauda og Damon Hill.
 

Tom K slutter sig dermed til en lille, eksklusiv skare af motorsportslegender, som blandt andre Enzo Ferrari, Juan Manuel Fangio, Stirling Moss, Jim Clark, Jackie Stewart, Ayrton Senna og Michael Schumacher, der også er en del af Motorsport ”Hall of Fame”.


Det højt respekterede britiske magasin Motorsport har optaget Tom Kristensen i Hall of Fame og dermed kan den 8-dobbelte Le Mans-vinder se sig selv side om side med motorsportslegender som Enzo Ferrari, Juan Manuel Fangio, Stirling Moss, Ayrton Senna og Michael Schumacher

Danskeren, som har vundet seks af sine otte Le Mans-sejre bag rattet af en Audi, modtog hæderen i Covents Gardens historiske Royal Opera House i London.

’Mr. Le Mans’ fik passende overrakt sin pris af sine mangeårige holdkammerater Allan McNish og Dindo Capello, hvor sidstnævnte nu har trukket sig tilbage fra sportsvognsracing på højeste niveau.

Tom K sagde: ”Det er en stor ære for mig at modtage denne prestigefulde pris fra et magasin, som er kendt i hele verden. Sportvognsracing er en holdsport og jeg har været så heldig, at køre for nogle af de bedste teams og dele bil med fantastiske medkørere så på den måde, er denne pris lige så meget til dem, som den er til mig.”

”Jeg har haft en fantastisk tid med de to kørere her i aften, Allan og Dindo, både på og uden for banen. Selvfølgelig har Audi Sport Team Joest givet os bilen, ingeniører, teknikere og strategi, som kombineret har gjort os i stand til at opnå vores succes.”

”Til sidst vil det være forkert af mig ikke at nævne min far, Carl Erik, som gav mig opmuntringen og råd i begyndelsen af min karriere. Jeg skylder ham og naturligvis min dejlige familie alt. Mange andre folk har fyldt mig med passion og motiveret mig i denne fantastiske sport op gennem min karriere. Lige fra mine karting-dage til tiden hos Audi - inklusive perioden i Formel 3 og Formel 3000 i Japan - har jeg været enormt velsignet ved at arbejde med de allerbedste.”

Med otte Le Mans-sejre på CV’et plus fire andre top-tre Le Mans-podieplaceringer er Kristensen allerede en legende. Ingen kørere har vundet den franske klassiker, der har været afholdt siden 1923, så ofte. Han topper også alle tiders vinderliste i Sebring 12 Hours og kører for at vinde løbet for syvende gang med Allan McNish og Lucas di Grassi i Florida i næste måned (16. marts).

McNish sagde: ”Mange ting kan siges om Tom. Se på hans utrolige bedrifter gennem sin karriere, ikke blot i sportsvogne. Varieteten af biler han har kørt, og de løb han har vundet. Han er en meget ’dyb’ og agil kører med fantastisk tilpasningsevne.”

”Han er utrolig intens, fokuseret og passioneret på banen og er stadig sulten på mere, selv på dette tidspunkt i sin karriere, efter alt hvad han har vundet, og alt hvad han har været involveret i.”

”Uden for banen er han sjov og har evnen til at balancere sit arbejde med at nyde familielivet sammen med sin dejlige familie. Men rekordbøgerne siger det hele – især når emnet falder på Le Mans. Det er ikke held, det er utrolig dømmekraft.”

Tom Kristensen deltager igen i år i World Endurance Championship, som skydes i gang den 14. april på Silverstone i England. Senere får ”TK” også muligheden for at udbygge sin imponerende Le Mans-rekord, når 24-timersløbet afholdes sidst i juni.

www.tomkristensen.dk


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  •