Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Dansk Motorsport Award

Marco L. Sørensen helt til top

Dansk
Motorsport
Award 

08/02/13 

ved Dansk Motorsports Award 2013
Den nordjyske LOTUS kører, Marco L. Sørensen røg i går aftes helt til tops ved Dansk Motorsports Awards 2012. Arrangementet blev afholdt i Cirkusbygningen i København, og her modtog Nordjyden den største pris af dem alle ”Årets Danske Bilsportskører 2012”. Udover æren fulgte en pris på 20.000 kr.
 

Marco modtog prisen for sin succes i den prestigefyldte internationale Formelklasse; Formel Renault 3,5 World Series. Her viste nordjyden i 2012 sæsonen, imponerende kørsel, sejr på Spa Francorchamps og adskillige podieplaceringer. Formel Renault 3,5 World Series betragtes som værende det sidste skridt før Formel 1.

Marco udtaler ” Jeg er meget stolt af prisen og ikke mindst er jeg glad for, at det var mig som eksperterne pegede på. Det er første gang nogensinde, at jeg modtager en pris i Danmark, at det skulle blive den største af dem alle, er næsten ikke til at fatte. Det jo en form for skulderklap fra det officielle motorsports Danmark. Det luner altid når der er ryg støtte hjemmefra til det at man går og laver.

Jeg har aldrig rigtigt haft de store penge i ryggen, og har derfor altid måtte kæmpe med næb og klør for overhovedet at få et racer sæde. Så at jeg nu står her som Årets Bilsports kører 2012, så må det give en kæmpe motivation til alle de unge talenter derude, om bare at klø på. Det kan godt lade sig gøre, hvis bare at man selv tror på det.

Prisen blev overrakt af den 8 dobbelte Le Mans vinder Tom Kristensen, som også tidligere i sin karriere har modtaget prisen. Umiddelbart efter prisoverrækkelsen måtte Marco haste videre til England, da han allerede torsdag morgen havde nogle vigtige møder vedr. sin 2013 sæson.

Thor Qualmann


Læs mere om:
  • Marco L. Sørensen
  • Marco Sørensen Årets Bilsportskører 2012
  • Årets bilsportskører
  •