Så kom det forløsende øjeblik hvor vi skulle gøres bekendt med hvad en komite under Automobile Club de l'Ouest havde besluttet.
Det drejer sig om afgørelsen om hvilke 55 biler der skal deltage i den 90. udgave af 24 timers løbet på Le Mans.
Heldigvis er der ikke mange overraskelser hvad den danske deltagelse angår. Tom Kristensen kommer til start LMP1 klassen i en Audi R18 E-Tron Quattro med nummer 2. David Heinemeier Hansson er igen på plads på Le Mans hos OAK Racing i en LMP2 Morgan-Nissan.
I GTE pro klassen kommer Corvette Racing med to Chevrolet Corvette C6 -R1, og jeg gætter på at Jan Magnussen får pladsen i bilen med nummer 73. GTE am klassen er repræsenteret med en Aston Martin Vantage V8 hvor danske Allan Simonsen er indskrevet. Den bil kommer han til at dele med Christoffer Nygaard og Kristian Poulsen. Det betyder at vi lige nu har 6 danskere til start på Le Mans 2013.