Normalt har den amerikanske Grand-Am serie ikke interesseret os så meget, men det kommer den nok til senest i 2014, hvor den lægges sammen med American Le Mans Series.
Audi har valgt allerede fra i år delvist at fokusere på Grand-Am og det ses tydeligt ved sæson åbningsløbet, som er 24 timers løbet på Daytona. Her har Audi Sport valgt at yde en ekstra god støtte til de 4 Audi R8 biler, som indsættes af Alex Job Racing, APR Motorsport og Rum Bum Racing teams.
Der er ikke nogen tvivl om at U.S. Audi Sport, skal hjælpe de 3 teams både med forberedelser til løbet og under løbet hvis der er behov her for. Dette er den billige måde at få erfaring med Grand–Am racing på og en mængde information om de baner der køres på, så Audis fabrikshold kan være med fra starten af 2014 sæsonen, og være godt forberedt på hvad der kommer til at møde dem..
Til 24 timers løbet på Daytona vil de tre Audi kundeteams få hjælp på mere end teknikken. Der er udlånt en del Audi fabrikskørere til de tre teams til dette løb, og det sker selvfølgeligt også med den bagtanke fra Audi, at der skal indsamles data således at Audi er maksimalt forberedt på 2014 sæsonen.
Dog er det sådan at der på den foreløbige deltagerliste til 24 timers løbet på Daytona, er anmeldt en femte Audi R8 bil. Der figurerer dog ikke nogen kørere på denne bil endnu og spørgsmålet er om der kommer nogen til det.
Audi R8 GRAND-AM #13 - Rum Bum Racing
Frank Biela/Christopher Haase/Matt Plumb/Markus Winkelhock
Audi R8 GRAND-AM #24 - Alex Job Racing
Filipe Albuquerque/Oliver Jarvis/Edoardo Mortara/Dion von Moltke
Audi R8 GRAND-AM #51 - APR Motorsport
Matt Bell/David Empringham/John Farano/Alex Figge/Dave Lacey
Audi R8 GRAND-AM #52 - APR Motorsport
Ian Baas/Marc Basseng/René Rast/Frank Stippler
Den første fri træning til dette løb køres allerede på torsdag.