Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Toyota kommer med én bil i 2013

FIA WEC 
22/01/13 

World Endurance ChampionshipToyota Motorsport kom i 2012 med deres helt nye TS030 Hybrid. Teamet startede ud med at have begge biler på banen, men i det meste af World Endurance Championship 2012 sæsonen, var der kun en Toyota til start.
 

Det var forventet at Toyota til 2013 sæsonen ville ændre den plan, således at de ville køre hele mesterskabet med to biler, men sådan bliver det ikke. Toyota Motorsport har offentliggjort at de kun kommer med én bil til alle World Endurance Championship løb, på nær 24 timers løbet på Le Mans, hvor de har tilmeldt to biler.

Man kan spørge sig selv hvorfor Toyota Motorsport vælger denne strategi? Før sæsonstarten 2012 fortalte Toyota at sæsonen skulle bruges som en lære-sæson, og at de fra 2013 ville gå efter både mesterskab og samlet sejr på Le Mans. Der er ikke noget officielt om at denne strategi er ændret, men i og med de kun vil komme til start med en bil i World Endurance Championship er risikoen for fiasko væsentlig større.

Dog fastholder Toyota at de kommer med to TS-030 Hybrid til 24 timers løbet på Le Mans, og dermed fastholder de selvfølgeligt presset på Audi i dette løb.

Rygtet fortæller at TMG har reduceret deres budget til 2013 sæsonen, og at det er årsagen til den reducerede indsats i World Endurance Championship, og det kan sandsynligvis godt være sandheden. Dog er det ærgerligt at Toyota ikke har midler til at presse Audi mere end sidste år. Dog skal vi huske Audi teamet blev seriøst presset af Toyota i den afsluttende del af 2012 sæsonen, og fortsætter den trend vil Le Mans 2013 blive et brag af en oplevelse.

Det er planen at Toyota #7 bliver besat af Alex Wurz og Nicolas Lapierre i World Endurance Championship løbene, og på Le Mans får de to følgeskab af Kazuki Nakajima.

Den Toyota TS030 Hybrid som vi kommer til at se i 2013 sæsonen er en opdateret udgave af 2012 modellen, som i øvrigt vandt 3 World Endurance Championship løb. 2013 udgaven af TS030 Hybrid’en bliver bygget omkring en helt ny monocoque. Toyota TS030 Hybrid 2012 monocoquen var designet således at mange løsninger kunne afprøves. Blandt andet eksperimenterede man i en tidlig udgave med 4-hjuls træk på Toyotaen. Alle eksperimental emner fjernes fra 2013 monocoquen og man regner dermed at kunne bygge en endnu bedre bil, med knapt så mange kompromiser.


Tag en tur i Toyota TS030 Hybrid anno 2012.

Vejgaard

Læs mere om:
  • Panasonic Toyota Racing
  • Sejr til Toyota - men Audi blev mester
  •