Jan Magnussen er meget klar i sine tilbagemeldinger fra USA hjem til DTC-organisationen:
- Den nye DTC-racer er ultrafed at køre. Den har fået mindre vægt på forakslen, og den kører fantastisk godt med den nye, moderne DTC-motor.
- Kort og godt det er helt vildt fantastisk at køre den nye DTC-racer. Den har masser af power og et rigtig godt moment.
- Alt gik efter planen, så jeg har ikke noget at udsætte hverken på bilen eller dens motor. Der er nogle mindre ting, der bare skal justeres.
Jan Magnussen skulle også teste de nye bremser og oplyser i den forbindelse:
- Med de nye bremser og et nyt set up undgik vi også de tidligere kendte problemer med de gamle bremser, hvor bremseskiverne kunne flække, når de blev varme.
DTC-promotor Peter Elgaard er glad for Jan Magnussens meget positive tilbagemeldinger på banetesten og siger:
Hey far, må jeg også prøve den ny Camaro ? (Foto: Motorsporten.dk)
- Det er lige sådan en god ekstra ”julegave”, som jeg håbede på. Jeg havde selvfølgelig et velbegrundet håb om en rigtig god banetest-tilbagemelding fra Jan Magnussen som fortsættelse af den problemfri 30-timers ”Sebring Test” af den nye DTC-motor i testbænken. Men, det er alligevel ekstra dejligt at få det bekræftet både for mig, og dem der gerne vil køre den kommende sæson i én af de nye DTC-racere eller for den sags skyld ombygge en brugt DTC-racer og sætte en ny motor i.
- Der går nogle måneder fra bestilling til levering, så det er på høje tid at få bestilt, hvis man gerne vil nå at afprøve sin nye DTC-racer og være klar til den kommende sæson af Auto-G DTC, oplyser Peter Elgaard.
Læs mere om: Jan MagnussenPeter Elgaard |