Classic Race Aarhus får mesterskabsløb på programmet |
Legends Car Cup 07/12/12
|
|
OK Legend Car Cup starter til sommer i Aarhus' efterhånden traditionsrige
byløb. Hermed kommer der for første gang et felt til start, hvis løb
tæller til et samlet mesterskab, og den aftale er begge parter godt
tilfreds med. |
|
”Vi har fra starten haft ambitioner om at skulle køre mesterskabsløb som
en del af et komplet program til Classic Race Aarhus, og derfor glæder det
os at kunne byde OK Legend Car Cup velkommen. Det er et stort og stærkt
felt, der er garant for underholdende og tætte løb”, siger Præsident for
fonden bag løbet, Niels Brøchner.
OK Legend Car Cup stiller typisk 25 biler til start, og feltet er garant (Foto: Morten Alstrup)
Kørerne har også noget at se frem til, når de gæster Mindeparken for
første gang, for banen vil formentligt vise sig at passe godt til deres
biler: Legend-vognene er nemlig nedskalerede kopier af tredivernes tunede
gaderacere, de såkaldte hot rods. Legends er dog væsentligt hurtigere end
deres historiske ophav, og de har med deres meget tætte dyster og
spektakulære kørsel vist sig meget populære blandt publikum på landets
øvrige racerbaner.
”Classic Race Aarhus kommer dermed til at rumme en klasse, der binder
historie, underholdning og sport fint sammen, og vi ser frem til at
introducere Legend-kørerne til den aarhusianske bybane – og vores publikum
til Legend-klassen”, siger Niels Brøchner. ”Mesterskabsløb er med til at
skærpe vores sportslige profil, og det passer fint i løbets udvikling, at
vi på fjerdeåret kan præsentere så stærkt et felt som netop OK Legend Car
Cup”.
Læs mere om: Mindeparken (Gadeløb)19/05/13 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus |
|
| |