Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formula Renault 3.5 Series

Nye udfordringer for Kevin Magnussen

Formula Renault
3.5 Series 

04/12/12 

DAMS-kører i 2013
Ikke uventet fortsætter Kevin Magnussen sin karriere i World Series by Renault i 2013. Der har derimod den seneste tid været spekuleret en del i Kevin's valg af team. Kevin Magnussen har de sidste to år - i Det Britiske Formel 3 mesterskab og senest i World Series - været tilknyttet engelske Carlin. Men nu er det tid til at blive udfordret af nye mennesker i et forsøg på at tage næste års mesterskab.
 

Kevin Magnussen har netop underskrevet med franske DAMS, der har 25 år på bagen og en imponerende sejrsrække i flere serier. Mest interessant i den forbindelse er teamets dominans i år i GP2, som af de fleste opfattes som den mest naturlige feeder klasse til F1. DAMS vandt i år såvel det individuelle- som teammesterskabet.


(Foto: Dorte Riis Madsen)

"Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve kræfter med DAMS, og jeg tvivler ikke et sekund på min beslutning, som er taget i fællesskab med min far og manager. Men det har været vigtigt for mig, at også McLarens Management team bakker 100% op. Som de fleste har bemærket har jeg testet med DAMS 3 gange siden sæson afslutningen i Barcelona i oktober. For en racerkører betyder det alt at være hurtigst. Og jeg har været hurtigst i alle tre test. Men det er ikke min fart i bilen, der alene har været afgørende for mit valg. Jeg har mødt et team som er gennem analyserende, velforberedte, teknisk dygtige og som har forudsætningerne for at kunne arbejde med en kører som mig, der har en meget agressiv kørerstil. Teamet arbejder på en måde, der passer godt til mig og har samtidigt vist, at de kan finde farten på langsomme baner, der ikke ligger naturligt til mig. Jeg mener selv, jeg har bilen til at kunne kæmpe om mesterskabet", siger Kevin Magnussen, der er fuldt bevidst om, at næste sæson bliver et år, hvor de sidste tunge erfaringer skal gøres, da 2013 kan blive det sidste år udenfor F1.

Siden Kevin's Young Driver F1 test i Abu Dhabi, hvor Kevin var hurtigst af alle kørere, har der været stor opmærksomhed omkring den unge dansker, der bliver boende i UK, hvor han har sin daglige gang hos McLaren som teamets Development Driver.

Dorte Riis Madsen


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • DAMS
  •