Situationen er dejlig simpel. For at Alonso kan blive mester, kræver det han kommer i top tre og at tingene generelt går dårligt for Sebastian Vettel. Hvis Alonso vinder må Vettel højst blive nr. 4. Bliver Alonso nr. 2, må Vettel højst ende som nr. 8. Bliver Alonso nr. 3 så skal Vettel blive nr. 10 eller dårligere. Med en 9. plads til Vettel vil tyskeren og Alonso have samme antal point, men Vettel har vundet flest sejre.
På søndag har vi også en fortjent verdensmester - uanset hvem der vinder! Begge har gjort det lige godt. Vettel kom lidt sløjt i gang med sæsonen og Alonso har aldrig haft den bedste bil. Men ingen af dem har hævet sig markant foran den anden. Og uanset hvordan resultatet bliver, så bliver den fortjent verdensmester vi får.
Hvis man havde benyttet sig af et andet pointsystem, det man brugte før 2003 (hvor man indledte en kort affære med et tåbeligt system), ville VM i øvrigt have været afgjort. Dengang fik de seks første point - og med det system ville Vettel have haft 10 points forspring til Alonso. Og med flere sejre til tyskeren, havde der ikke længere været spænding om udfaldet af VM kampen.
Om det så er rimeligt eller ej, er et åbent spørgsmål. Før 2003 fik nr. 2 60% af vinderens point, i dag er det 72 %. Dengang var det altså en del mere vigtigt med sejre. I den mellemliggende tid var man oppe på at nr. 2 fik 80% af vinderen point, hvilket i al fald er alt for meget. Det oprindelige udkast til det nuværende pointsystem opererede i øvrig også med 80%, da man ville give 25 for en sejr og 20 for andenplads. Det er selvfølgelig også nogle pæne runde tal, men heldigvis justerede man på det, så sejre betyder noget.
Et pointsystem i Formel 1 skal helst balancere mellem sejrene og stabiliteten. Før 2009 foreslog Bernie Ecclestone at den der vandt flest løb skulle vinde VM. Det blev heldigvis heller ikke til noget. Det nuværende er fornuftigt, omend man måske kunne ønske sig lidt større afstand. Før 1991 fik andenpladsen 66% af vinderens point. Det kunne man opnå med 30 for en sejr og 20 for andenpladsen.
Men alt dette er udenomssnak. Det væsentlige er løbet på søndag og de regler der nu engang eksisterer. Og hvordan løbet kommer til at udfolde sig. Ingen tvivl om at det bliver svært for Alonso. Men presset er på Vettel. Hvis han bliver verdensmester på søndag, ender det som forventet, hvis Alonso vinder vil det være noget særligt. Vettel har VM titlen i hånden, han kan tabe den. Alonso kan vinde den!
Og selvfølgelig kan det lade sig gøre - tænkt bare på VM afgørelsen i 2007, eller 2008, eller 2010. Alting kan ske. Vettel kan blive ramt af Grosjean i første sving - eller Alonso kan. Tekniske defekter kan opstå. Men det er det der gør sport spændende. Og her i dagene op til løbet kan alle muligheder vendes. Når først løbet kommer i gang bliver mulighederne straks mere begrænsede.
Det ville være trist hvis en af kandidaterne smutter ud af løbet tidligt. Men det vil faktisk være værre, hvis løbet endte som en overlegen sejr fra pole til Vettel og Alonso kom halsende i mål på en 4. plads. Så vil man ikke engang kunne have en illusion om hvor godt det kunne have været. Det sjoveste scenarie vil være en sejr til Alonso og en duel om 3. pladsen mellem Massa og Vettel, på sidste omgang. Hvis Massa kan slutte foran Vettel i den situation ville alt andet være glemt, og hans stjerne i Maranello vil altid være tændt.
Det allerbedste er det vi ikke kan få. Det allerbedste er en kamp, direkte duel på banen, mellem de VM kandidater. Men så lang tid de duellerer, er der ingen spænding om mesterskabet. Ærgeligt nok.
Og det store spørgsmål, hvem vinder på søndag? Det gør Hamilton s'gu nok!
Martin Møller-Thomsen
Læs mere om: Interlagos25/11/12 - Interlagos - Formel 1 |