FIA overtager Formel 3-serie |
FIA F3 EU 20/11/12
|
|
Serie reddes - Formel-junglen fortsat uoverskuelig De sidste par sæsoner har den europæiske Formel 3-serie været på vej ud på et sidespor. Klassen har i år været massivt ramt af ringe deltagelse og kvaliteten er faldet helt i bund. Nu vil FIA redde stumperne og sætte skik på klassen ved at tage den under sine vinger.
|
|
Historisk set har der altid været en klar forbindelse mellem Formel 3 og Formel 1, og det er den historie som FIA meget gerne vil beholde. For tiden står Formel 3-klasserne dog ikke så langt fremme. Både den europæiske og britiske Formel 3-serie har slet ikke haft samme kvalitet som for blot en håndfuld år siden. Til dels skyldes det også at der er for mange formel-klasser i Europa, og at der ikke er en klar struktur klasserne imellem. For tiden er der to klasser der rangerer lige under Formel 1 - det er GP2 som køres i forbindelse med Grand Prix weekenderne og Formel Renault 3.5 Series, som i år måske endda havde et klart stærkere felt end det var kunne mønstres i GP2.
Under de store klasser kommer så en bred vifte af klasser: Auto GP som kører med lidt større racere og typisk er tidligere topkørere, GP3 for de yngre deltagere på vej frem, Formel 3 - som køres både i England, Tyskland og som en europæisk klasse, Formel Renault, der er en af de bedre grundklasser i formel-sporten, Formel 2 som FIA også står bag og som skal bygge bro mellem unge kørere og international formel-race samt ADAC Formel Masters der tager udgangspunkt i at give andre unge kørere en smag på formel-race. Alt i alt ret mange - og måske også alt for mange klasser.
Gerhard Berger er blevet sat i spidsen for at få skik på Formel 3, og serien bliver forbundet dels til WTCC og DTM-kalenderen. Derudover bliver det tekniske reglement låst fast så der ikke bliver brugt unødig mange penge på udvikling. Og der skal være mere i posen hvis klassen skal blive interessant. "Vi er igang med at sammensætte en interessant pris til 2013-mesteren," siger Gerhard Berger.
Man kan kun håbe at FIA får styr på klassen - historisk set har de klasser som FIA lægger deres hånd på dog altid haft problemer. Se blot på Formel 2: Ikke en eneste af mestrene er kommet tættere på Formel 1, og ser man på kørerne der har været i top-6 siden klassen startede i 2009, er der ingen af dem som vi finder i nogle af de store formel-klasser. Man kan kun håbe at FIA får mere succes med Formel 3 end de har fået ud af at oprette Formel 2-klassen.
Benji
|
|
| |