Rebellion Racing har netop afsluttet en fantastisk sæson hvor de har taget 6 ud af i alt 8 mulige sejre i FIA World Endurance Championship i LMP1 Trophy klassen. Teamet vandt på Spa Francorchamps, 24 timers løbet på Le Mans, Silverstone, Sao Paulo, Fuji og senest i Shanghai.
Alle disse sejre betyder at Rebellion Racing indtager den overordnede 4. plads i verdensmesterskabet og samtidig mester i 2012 FIA Endurance Trophy LMP1.
Teamets to B12/60 Lola-Toyota LMP1 biler har kørt nærmest problemløst hen over sæsonen, og i weekenden i Shanghai så det ud til at skulle ende på samme måde, men bare 8 minutter før det ternede flag faldt, så skete det nærmest umulige, Rebellion Racing’s B12/60 Lola-Toyota med nummer 12 stoppede på start/mål langsiden med ødelagt gearkasse, og hermed var deres løb slut. Heldigvis kunne søsterbilen overtage 4. pladsen så teamet kom hjem med en mesterskabs pokal.
Rebellion Racings biler har ellers hele sæsonen udvist en driftstabilitet som er langt over forventet og derfor er det selvfølgeligt dobbelt ærgerligt at det skulle ske for teamet nu.
Teamet pakker nu alting sammen og drager hjem til en velfortjent ferie. Team Manager Bart Hayden er meget tilfreds med resultatet for denne sæson, og han siger at det bliver rart at skulle holde en kort ferie ind teamet begynder forberedelserne til den nye sæson.