Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

American Le Mans Series

Kvalifikationen på Road Atlanta

ALMS 
19/10/12 

American Le Mans SeriesKvalifikationen på Road Atlanta. Det er varmt og forholdene kan ikke blive bedre til denne kvalifikation, der de første 20 minutter byder på GTE am og GTC og allerede fra start var der dramatik da Emanuel Collard var en tur af banen i hans nummer 68 TRG Porsche, Bilen kom til skade så han fik kun sat een flyvende omgang i denne session.
 

Hurtigste GTC er nummer 22 Porsche 911 GT3 Cup kørt af Lee Keen og hurtigste GTC er nummer 67 Porsche 911 GT3 RSR kørt af Nicolas Armindo.

Efter en kort pause er GT bilerne på banen og her er det også Corvette nummer 3 der under kvalifikationen køres af Antonio Garcia.

Der er ikke nogen tvivl om at BMW teamet går direkte efter pole position i klassen. Fra start er nummer 91 Viper teamet stillestående i pitlane, og de har valgt at spare materiellet og da de ikke kører en tid vælger de at starte bagerst i feltet.

Kampen er rigtig hård i GT klassen, og der bliver hele tiden sat nye hurtigste tider, men 5 minutter før afslutningen er det Extreme Speed team og deres Ferrarier der er nummer 1-2 i denne kvalifikation.

Det er også på det tidspunkt hvor de sidste kræfter sættes ind og selvom tiderne forbedres så ender det med at Extreme Speed team og deres Ferrarier starter forrest i GT klassen. Antonio Garcia satte Corvette nummer 3 ind på en 5. plads i klassen.

Efter endnu en kort pause er det de 6 LMPC Oreca 09 biler der skal køre kvalifikation. Der er desværre meget stor kvalitetsforskel på de forskellige teams og efter de første omgange er der 2,35 sekund imellem top og bund i klassen.

Den store forskel udlignes langsomt i takt med at kvalifikationen afvikles. Der sættes hele tiden nye hurtigste tider de første 8 minutter, og herefter er der lidt stilstand og de fleste søger imod pit for at gøre klar til det sidste forsøg på at erobre pole position i klassen.

Halvvejs igennem kvalifikationen kører Kyle Marcelli tør for brændstof ude på banen efter at have sat tiden 1:14.099 hvilket er den øjeblikkelige pole position i klassen.

Da Marcelli stopper ude på banen kommer der rødt flag. Meget besynderligt får Marcelli pludseligt gang i sin Merchant Services Racing Oreca og han får bilen kørt væk fra den uheldige placering. Der er ikke megen ros tilovers for denne handling fra de andre teams som derved har mistet værdifuld kvalifikationstid.

Det ender med at Merchant Services Racing Oreca får pole position i LMPC klassen. Og herefter den sidste korte pause før LMP'erne skal køre kvalifikation.

Allerede fra start er der hård fight imellem Rebellion Racing og Muscle Milk HPD. Og efter 5 minutter sætter Rebellion Racing Lola med Neel Jani med tiden 1:09.428. Samtidig sætter Brendon Hartley den bedste tid i LMP2 klassen for Murphy Prototypes, tiden var 1:12.478,

Efter endnu et par omgange forbedrer Jani den bedste tid i LMP1 til 1:09.009, og herefter returnerer de til pitten sammen med Muscle Milk HPD.

Midtvejs i denne session er Gunnar Jeanette på en overall 10. plads med deres flotte DeltaWing.

Resten af denne session forbedres tiderne ikke og dermed starter Rebellion Racing forrest i morgendagens Petit Le Mans.

Vejgaard

Læs mere om:
  • David Heinemeier Hansson
  • Jan Magnussen
  • Corvette Racing
  • Road America
  • 20/10/12 - Road Atlanta - ALMS
  •