Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA Formel 2

Formel 2 vinder fik sin test

FIA Formel 2 
19/10/12 

Williams stillede igen racer til rådighed
En del af præmien for at vinde Formel 2-mesterskabet er chancen for at prøve en Formel 1-racer - og den mulighed fik mesterskabsvindende Luciano Bacheta i går på Silverstone.
 

Den 22 årige brite sikrede sig mesterskabet i sidste afdeling på Monza og fik dermed også booket en billet til at prøve en Williams racer - det er fortsat Williams der stiller ekspertise til rådighed på de identiske racere. Klassen har dog igennem de sidste par år faldet i kvalitet. Men den kan give unge kørere en chance for at skyde genvej til en Formel 1-test. Mere interessant er det også at en titel giver adgang til en Superlicens, som er påkrævet for at kunne køre Formel 1 - alene af den grund at klassen er arrangeret af FIA. Om noget en kort genvej til det 'store kørerkort', taget klassens kvalitet i betragtning.

Tilbage til Bacheta og hans tur på den korte Silverstone-bane. "Det gik godt for mig i dag. Jeg fik kørt både i regn- og tørvejr som var en perfekt måde at lære hvordan raceren virker og tilpasses. At være i team som Williams' er en special oplevelse og jeg har lært meget af dagen. Jeg suger det hele til mig og er sikker på at det først er når det er på afstand at tænker over hvor stort det er. Raceren er behagelig at køre, bedre end noget andet jeg tidligere har kørt, så jeg vil elske at få mere erfaring med Formel 1 i fremtiden," siger han.


Luciano Bacheta fik sin præmie og kørte sidste års Williams racer på Silverstone
(Foto: F2 Media)

Et par sæsoner i større og mere konkurrencedygtige klasser vil dog vise om han har kvaliteterne til at begå sig i Formel 1. Tidligere mestre har ikke haft det lettere mod en tur i Formel 1 - de er endt med at køre mindre profilerede mesterskaber.

Benji

Læs mere om:
  • Luciano Bacheta
  • Williams F1 Team
  •