Formel Ford - DK 15/10/12
|
|
for RS Competition i Formel Ford Det startede med sejr, og sluttede med sejr hos RS Competition, der indtil i år, kun har været at finde i gokartverdenen. Debutsæsonen i Formel Ford klassen, der for mange kartkørere er skridtet videre i motorsportskarrieren, er gået over al forventning og har i den grad vist, at RS Competition ikke kun er konkurrencedygtig i gokart, men nu også til de danske Formel Ford løb. |
Teamet har med debutanterne, Michael Markussen og Niklas Dall Knudsen, leveret topresultater, hvilket i det endelige mesterskab udmøntede sig i en 2. og 4. plads.
Nicholai Eberhard foran Per Sørensen (Foto: Mogens Roy Nielsen)
Til sæsonens finaleløb på Jyllandsringen, havde tre kørere inden søndagens finaleløb chancen for at sikre sig titlen som Danmarksmester. Heriblandt var Michael Markussen, der med en perfekt sæsonstart i maj måned på Padborg Park med to ud af tre mulige sejre fra begyndelsen lagde sig i toppen af mesterskabet. Niklas Dall Knudsen kæmpede ved sæsonstart med bilen, og fik først fra sommerpausen styr på problemerne. Lige siden har Niklas blandet sig i toppen, og tog ved Sverigeløbet i Sturup sin første sejr, der siden til finaleløbet på Jyllandsringen skulle blive til endnu en sejr i årets sidste Formel Ford heat.
Michael Markussen gjorde til DM finalen alt hvad han kunne, men allerede efter andet heat stod det klart, at Nicolai Sylvest blev modtager af DM titlen 2012. En kamp, der dog ikke blev tabt på grund af manglende fart – men snarere manglende erfaring. Og efter sin første sæson i Formel Ford kan både Michael og Niklas se tilbage på en debutsæson med mange opture.
Alt i alt en resultatmæssig god sæson med en samlet anden- og en fjerdeplads i Formel Ford Danmarksmesterskabet, hvor farten til at vinde løbene altid var der. At skabe et velfungerende team, som RS Competitions Gokartafdeling i løbet af syv år har opbygget, tager sin tid, og denne sæson har været meget lærerig.
Mange tak til alle hjælpere for deres indsats; Julian Hoskins, Alex Friederichsen, Rasmus Jakobsen, Benny Stubberup, Mathias Jensen og Jan Jørgensen. Derudover skal der lyde en stor tak til alle sponsorer for deres støtte og til Niklas Dall Knudsen og Michael Markussen for deres præstationer, der ofte gav anledning til smil og glæde.
RS Competition Jannie Johansen Læs mere om: Michael MarkussenNiklas Dall KnudsenJyllandsringen30/09/12 - Jyllandsringen - Formel Ford - DK |