Formel Ford - DK 02/10/12
|
|
- kunne køre taktisk, men gav gas på FDM Jyllandsringen Tre kørere havde inden søndagens tre finaleløb for Formel Ford på FDM Jyllandsringen muligheden for at sikre sig mesterskabet i klassen. Med de rette resultater kunne enten Morten Dons, Struer, Michael Markussen, Kolding, eller Nicolai Sylvest, Jægerspris, ved dagens afslutning få hængt en guldmedalje om halsen. |
Nicolai Sylvest var dog favorit. Ikke kun fordi han to uger tidligere havde gjort rent bord på Ring Djursland, men også fordi han havde fået sig et så solidt forspring i toppen af pointtabellen, at han med taktisk klog kørsel ville kunne køre mesterskabet hjem. Og det var netop det, han lagde ud med i første løb. En placering på startopstillingen som nummer tre blev forvandlet til en position som nummer seks, da det første sving blev rundet.
Nicolai Sylvest (60) kom igennem første sving som nummer seks, men da løbet var overstået, var han i front og et skridt tættere på DM-titlen (Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)
Forrest var Morten Dons, som dermed havde fået et godt udgangspunkt for at holde liv i sine gulddrømme, men han blev hurtigt passeret af Michael Markussen, der også jagtede en sejr. Længe så det ud, som om de ville tage de to første pladser i løbet, men så begyndte Nicolai Sylvest at røre på sig. Han kørte sig op, passerede Morten Dons tre omgange før mål, og på sidste omgang overhalede han Michael Markussen og tog sejren i en vanvittig finish, hvor Nicolai Sylvest, Michael Markussen og Lasse Sørensen over målstregen blot var adskilt af 74 tusindedele af et sekund!
Mesterskabet var endnu ikke i hus, men det var kommet meget tættere på!
Det andet løb førte Nicolai Sylvest an fra start, men her var han mere forsigtig. Først kom Michael Markussen forbi – for så at tabe føringen, da han fik en strafbane for en tyvstart – så var det Lasse Sørensen, der kom i front, og her blev den unge nordjyde årets ottende løbsvinder. Men over målstregen blev han fulgt af Nicolai Sylvest, der nu var sikker på titlen – og æren af at blive yngste Formel Ford-mester i Danmark nogensinde.
Løb tre på FDM Jyllandsringen gav også vinder nummer tre. Denne gang var det Niklas Dall Knudsen, Haderslev, som sejrede, men det var først efter en tæt duel med teamkammeraten Michael Markussen, hvor begge havde været i front. Denne sejr rykkede Niklas Dall Knudsen frem på fjerdepladsen i den samlede stilling efter Morten Dons, der med sæsonens mest stabile indsats tog bronzen.
Mikkel Overgaard Pedersen (117) i kamp mod Frank Mortensen (57) og Sander Wichmann Mortensen (77). Da dagen var omme, havde Mikkel Overgaard Pedersen sikret sig sejren i Zetec Cuppen (Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)
Morten Dons tog sidste år sejr i Zetec Cuppen for bilerne med de tungere Zetec-motorer, og hans titel blev på sin vis forsvaret på FDM Jyllandsringen. Ikke af ham selv, men af hans bil og dens nye chauffør.
Mikkel Overgaard Pedersen, Struer, sørgede for en ny titel til den ældre Mygale-racer, han havde overtaget, og selv om han ikke havde været weekendens hurtigste mand i en Zetec-racer, så blev han dog aldrig rigtigt truet af Mathias Storbank, Give, der var eneste konkurrent, som kunne forhindre ham i at tage Zetec Cup-sejren.
Men hurtigste mand i en Zetec-racer på FDM Jyllandsringen var dog en helt tredje kører. Det var Nicolaj Jacobsen, Mårslet.
I såvel første som andet løb var han ikke blot foran de andre Zetec-kørere til at starte med. På den fugtige asfalt blandede han sig også blandt de langt hurtigere Duratec-biler, som feltets forreste kørere anvender. Her var han faktisk fremme på generelle placeringer som nummer tre og fire, inden han måtte falde tilbage og til sidst udgå med tekniske problemer. Men i det tredje og sidste heat blev han dog klart bedste Zetec-kører og tog en sjetteplads – årets næstbedste resultat for en Zetec-kører.
Slutstilling – Formel Ford-mesterskabet
|
1. |
Nicolai Sylvest |
Jægerspris |
Van Diemen-Duratec |
340 |
2. |
Michael Markussen |
Kolding |
Aquila-Duratec |
295 |
3. |
Morten Dons |
Brabrand |
Van Diemen-Duratec |
245 |
|
4. |
Niklas Dall Knudsen |
Haderslev |
Aquila-Duratec |
230 |
5. |
Lasse Sørensen |
Svenstrup |
Van Diemen-Duratec |
226 |
6. |
Joakim Darbom |
Sverige |
Van Diemen-Duratec |
110 |
|
7. |
Jesper Egebart |
Børkop |
Ray-Duratec |
108 |
8. |
Mikkel Overgaard Pedersen |
Struer |
Vector-Zetec |
96 |
9. |
Niels-Ejnar Rytter |
Trustrup |
Ray-Duratec |
80 |
|
10. |
Nicolaj Jacobsen |
Mårslet |
Van Diemen-Zetec |
74 |
11. |
Fabian Hamprecht |
Tyskland |
Van Diemen-Duratec |
62 |
12. |
Nicolas Beer |
Hellerup |
Van Diemen-Duratec |
58 |
|
13. |
Steffen Møller |
Århus |
Ray-Duratec |
58 |
14. |
Mathias Storbank |
Give |
Van Diemen-Zetec |
43 |
15. |
Mikkel Byrialsen |
Århus |
Aquila-Zetec |
37 |
|
16. |
Frank Mortensen |
Helsinge |
Ray-Duratec |
20 |
17. |
Lars Sørensen |
Vejle |
Ray-Duratec |
13 |
18. |
Bo Sørensen |
Varde |
Ray-Duratec |
8 |
|
19. |
Sander W. Mortensen |
Valby |
Van Diemen-Zetec |
6 |
20. |
Kasper B.K. Rasmussen |
Århus |
Aquila-Zetec |
2 |
21. |
Jens T. Hauge |
Risskov |
Mygale-Zetec |
1 |
|
Slutstilling – Zetec Cup
|
1. |
Mikkel Overgaard Pedersen |
Struer |
Vector-Zetec |
340 |
1. |
Mikkel Overgaard Pedersen |
Struer |
Vector-Zetec |
377 |
2. |
Mathias Storbank |
Give |
Van Diemen-Zetec |
316 |
3. |
Nicolaj Jacobsen |
Mårslet |
Van Diemen-Zetec |
254 |
|
4. |
Mikkel Byrialsen |
Århus |
Aquila-Zetec |
210 |
5. |
Sander W. Mortensen |
Valby |
Van Diemen-Zetec |
148 |
6. |
Kasper B.K. Rasmussen |
Århus |
Aquila-Zetec |
102 |
|
7. |
Jan Østerberg |
Slagelse |
Van Diemen-Zetec |
30 |
|
Læs mere om: Nicolai SylvestJyllandsringen30/09/12 - Jyllandsringen - Formel Ford - DK |