Marco kæmper sig frem - fra p19 til p5 |
Formula Renault 3.5 Series 30/09/12
|
|
Ved andet løb i World Series Renault 3,5 på Paul Ricard-banen i Sydfrankrig, gjorde Marco Sørensen god figur ved at køre sig fra en startplacering som nummer 19 til en slutplacering som nummer 5 |
|
Løbet startede på våd bane og feltet var derfor alle på regndæk da det røde lys slukkede.
Det nordjyske Formel-talent lagde ud med en god start og fik på løbets to første omgange, overhalet ti af sine konkurrenter.
Marco fortæller: "Jeg kom rigtig godt fra start og fik manøvreret bilen på indersiden og ydersiden af mine konkurrenter,det var vigtigt at få lavet disse træk på de førte omgange, før at feltet blev for spredt.
Tyve minutter inde i løbet stoppede regnen og spørgsmålet var nu om kørerne skulle skifte til slicks eller et nyere sæt regndæk i forbindelse med det tvungne pit stop.
Marco fortsætter:
"Det var ikke helt vådt, men også langt fra tørt, jeg valgte at skifte til nye regndæk, hvilket viste sig at være det rette træk"
På de nye regndæk satte Marco nogle af løbets hurtigste omgangstider og kunne efterhånden overhale nogle af de konkurrenter som var ude på slicks. Mod slutningen af racet fik Marco kørt sig op på en placering som nummer 5, en placering som han bevarede indtil slutningen af løbet.
Den nordjyske racerkører ser nu frem til finaleløbet på Catalunya i Spanien. Løbet afholdes den 19-20-21. Oktober.
Thor Qualmann Læs mere om: Marco L. SørensenPaul Ricard30/09/12 - Paul Ricard - Formula Renault 3.5 Series |
|
| |