Legend Car kører starter også i Rally |
Mini Rally 22/09/12
|
|
Sæsonen for Legend Car klassen er netop overstået, men det afholder ikke Erland Salberg, Jyllinge, fra at være aktiv. Erland sidder i wekenden ved siden af Thomas Andersen, Suzuki Motorsport DK, når der afvikles rally på Kalundborg egnen. |
|
Løbet afvilkles i løbet af lørdagen og er sidste afdeling af Minirally cuppen 2012, hvor 49 mandskaber stiller til start.
Thomas er en af de unge up-coming kørere indenfor dansk rallysport, og han har det ikke fra fremmede. Hans far, Steen Andersen, har flere DM titler bag sig og sluttede i sidste afdeling af DM-rally på en 2. plads generelt med sin Mitsubishi i gruppen N som er standard klassen indenfor rallysporten.
Her er Erland en nøgleperson i teamet, og det var derfor ikke svært at overtale ham til at sætte sig ind ved siden af Thomas.
Thomas Andersen får en ny co driver i denne weekend
Erland fortæller: Thomas er en af de unge knægte, der har gjort det godt inden for rallysporten og han har selvfølgelige en enorm opbakning fra sin far og ikke mindst Suzuki Motorsport DK v/Anders Lysen Automobiler.
Det var derfor også naturligt for mig at støtte Thomas, da han nu stod og manglede en 2. kører.
Jeg har holdt min kontakt vedlige inden for rallysporten som aktiv kører, og det har været en fornøjelse hver gang jeg har deltaget i et løb. Så derfor glæder jeg mig nu også til at sidde ved siden af Thomas og forhåbentlig hjælpe ham frem til et fornuftigt resultat. Vi kender ikke hinanden som mandskab, men jeg er sikker på, at Thomas med sit talent og min erfaring fra rallysporten, vil præstere et fornuftigt resultat, som bringer Thomas videre og klar til næste sæson, slutter Erland.
Erland Salberg
|
|
| |