Lørdag begyndte med fint vejr, men fra morgenstunden var der endnu fugtige områder på banen, så den frie træning kunne desværre ikke bruges til meget andet end en shake-down test af bilen. Planen havde ellers været, at der skulle testes forskellige dæktyper, men det ville være spild af tid, når der ikke kunne køres 100%.

Porschen ligger godt i svinget
(Foto: Gripping Media)

Et par timer senere var banen tørret op og det faldt heldigvis sammen med tidtagningen. Teamet besluttede noget overraskende at kombinere tidtagning og dæktest, og kunne bagefter konstatere, at det ikke var den mest optimale kombination. Grunden hertil var ikke så meget risikoen for at sætte tidtagningen over styr, men det faktum, at dækfirmaet, som monterede dækkene, havde vand i trykluftsystemet. Når man ved, at en liter vand bliver til cirka 1.700 liter damp, kan man selv forestille sig, hvad det betyder for dæktrykket, hvis der er fugt svarende til en spiseskefuld vand inde i dækket. Desværre blev miseren først opdaget søndag, da alle løb var kørt.

Sidst på eftermiddagen skulle første heat køres. Stort set samtidig med, at bilerne linede op til start, begyndte det at støvregne. Det passede den gamle rallykører ganske fortrinligt, og kombinationen af Porsche og Jørgen Hansen viste sig igen at være perfekt. Efter et par omgange var der ingen konkurrenter at se i spejlene, men til gengæld konstante formaninger i radioen fra mekanikerne om at køre taktisk og få alle point ind på kontoen. Det taktiske kunne også overdrives for pludselig begyndte en fragtmandsfarvet BMW at fylde lidt rigeligt i spejlene. Et par omgange mere med fuldt pedaltryk og så den skønne følelse, når det ternede flag blafrer forude. Med sejren var mesterskabet i både divisionen og det generelle mesterskab en kendsgerning.

Giv lige plads - jeg skal forbi
(Foto: Gripping Media)

Søndag stod menuen på to heat. Første løb var med stående start, og det er en disciplin, som passer kombinationen af Hansen og Porsche godt. Jørgen har altid været kendt for at være en hurtig starter, og en Porsche har en optimal vægtfordeling til at komme ud af starthullerne. Det var der også brug for, da en startplacering som nummer fire ikke var det bedste udgangspunkt. Grunden til den relativt beskedne placering skulle findes i den taktiske kørsel, hvor omgangstiderne, der afgør startrækkefølgen i andet heat, havde været lidt for afslappede. Taktikken var derfor en meget hurtig start, som gerne skulle resultere i teten efter sving et. Det lykkedes, men en meget hævngerrig Claus Christensen lukkede helt op for spjældene i sit grønne Aquila-missil for at udligne gårsdagens forsmædelige afklapsning. Det lykkedes ham i jagten at sætte ny banerekord, men trods elendige køreegenskaber grundet for højt dæktryk blev Jørgen først indhentet og overhalet to omgange før mål. Med komfortabel afstand ned til Christian Siepmanns blå BMW med den store V8-motor og Johannes Graversens røde turbo-raket var resultatet acceptabelt.

Søndagens og årets sidste heat skulle igen startes ved siden af Claus Christensen. I tørt føre er hans muskelsvulmende bil næsten umulig at hamle op med, så det var kun et spørgsmål om at forsøge at hænge på og måske få en chance til at overhale. Porschen kørte stadig med for højt dæktryk, og det satte nogle begrænsninger på udfoldelsesmulighederne. Trods de dårlige køreegenskaber lykkedes det Jørgen Hansen at holde sig på omgangshøjde, mens alle øvrige blev overhalet med mindst en omgang. Undervejs i heatet nåede Claus Christensen at forbedre sin banerekord igen.

Nej, det er ikke Nürburgring
(Foto: Gripping Media)

Når weekenden gøres op, var det en ganske imponerende weekend. Med tre divisionssejre, to generelle andenpladser, en generel førsteplads, et mesterskab i divisionen og det generelle mesterskab, hvad kan man så ønske sig mere, når registreringsattesten er fra 1944 og konkurrenterne ikke ret meget ældre end børnebørnene?

Jørgen 'Gamle' Hansen