Fra Legend Car klassen, som er den mest ekspanderende klasse indenfor dansk motorsport, deltog kørere i "Top 10" med bl.a. den charmerende racerkører Jason Watt.
Arrangementet er etableret som en forebyggende event mod race på offentlige veje, for at give vores unge mennesker forståelse for fart, spænding og alvor!
Alle deltagerne stillede op til opvisningsløb for at vise publikum, at væddeløb afvikles bedst under kontrollerede forhold. Det afholdt dog ikke deltagerne fra virkelig at give gas, og vise de fremmødte, hvordan fart kan tæmmes under kontrollerede forhold.
Der blev vist udskridninger i meget høj fart, og der blev kørt i cirkler omkring Mr. "modefænomen" Mads Christensen, som var lidt mere bleg i ansigtet end vi ellers kender ham.
Erland fortæller:
"Alle - inkluderet os Legend Car kørere - kom for at vise publikum, at fart kan kontrolleres, og der kan køres til grænsen. Der blev målt hastigheder på mere end 180 km/t, trods glatbane og den meget kurvede og forholdsvis lille bane.
Jeg måtte dog trække mig fra eftermiddagens sidste heat, da min gearkasse gav problemer, og med kun en uge til finaleløbet i OK Legend Car Cup 2012 valgte jeg at stoppe i håb om at blive klar til finale løbet.
Det har i løbet af ugen ikke været muligt at få bilen klar og jeg misser derfor ærgerligt nok finale løbet i OK Legend Car Cup 2012.
Jeg havde virkelig glædet mig til at køre løb på Ring Djursland for første gang, men det må jeg så have tilgode.
Det har været helt fantastisk at starte i denne klasse, hvor der kæmpes i toppen, i midten og bagerst i feltet for at komme frem, og vi kørere - og ikke mindst publikum - får os virkelig "én på opleveren"!
Det har været super sjovt at starte i klassen og blive mødt med åbne arme af mine konkurrenter, og jeg glæder mig allerede til 2013-sæsonen.
Der skal lyde en KÆMPE tak til personerne omkring mig og mine sponsorer, Roskilde Racing Center, Trio Biler, NordGlass, Toms, Ambulancetjenesten og OverNite tryk, der har støttet mit projekt, og det er mit mål, at de virkelig skal have valuta for pengene i 2013-sæsonen, hvor Legend Car klassen bliver supportklasse for Danish Thundersport Championship klassen, og dermed er sikret TV-dækning af hvert løb, slutter Erland.
Nu skal bilen klargøres til udstilling og derefter gåes igennem fra A til Z inden den spændende 2013- sæson starter. Følg med på TV2 Sporten. Læs mere om: Erland SalbergJyllandsringenSjællandsringen30/09/12 - Jyllandsringen - DTC - DM |