Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross - DM

Nordjyder går til stålet i DM-slutspurt

Rallycross - DM 
01/09/12 

for Rally Cross & Cross Kart
DM-slutfighten 2012 blev gjort mere tæt og spændende efter Rally Cross Himmerland på motorsportsstadionet i Nysum. Kørerne fra Motorssport Nordjylland styrede sig næsten alle i god medalje-position inden de 2 sidste DM-afdelinger på henholdsvis Løvel Banen og på Nisse Ringen ved Næstved.
 

- Til Rally Cross Himmerland havde vi premiere på et forbedret baneunderlag, oplyser løbsleder Kaj Storgaard. - Banesektionerne med løst underlag er blevet imprægneret med et harpiks-produkt, som binder støvet effektivt. En ekstra effekt har været bedre slidstyrke på gruset, så de små huller ikke opstår så hurtigt.


Lars Zylau Kristensen er klar til en slutfight om DM-bronzen i den serienære 1,6 liters-klasse
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Supernational-klassen omfatter RC-teams med tunede motorer over 2 liter, hvor hovedparten af kørerne benytter sig af baghjulstræk(-skub) samt kontrolleret firehjulsdrift. Her var Morten Schnack fra MNJ ustyrlig på hjemmebane, og han hjemkørte sin første sejr, hvilket bragte nordjyden tilbage på andenpladsen i den samlede DM-stilling.

I SUPER 2000 (tunede 2-liters racere) oplevede den nybagte nordeuropæiske vicemester, Allan Jørgensen fra MNJ, en rigtig off day: - Gearkassen drillede mig både under kvalifikationen, hvor jeg var nødt til at springe over heatrunde 2. Mine mekanikere knoklede med at materiellet til at virke, men jeg måtte desværre udgå fra B-finalen. Jeg kører med en lavere gearing end normalt, hvilket åbenbart belaster gearhjul-systemet for meget. Jeg ligger dog på en foreløbig firer i den samlede DM-stilling.


Morten Schnack vandt en flot sejr i sin Volvo 242 på hjemmebane
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

DM-slutspurten i RC-feltets hurtigste klasse: SUPER 1600 bliver en tæt fight mellem MNJ'erne: Michael Rolighed og Jacob Schnoor. Inden de 2 sidste DM-afdelinger er forskellen kun et enkelt placeringspoint mellem de 2 klubkammerater. På hjemmebane var DM-vinderen fra 2010: Peter Lindgaard (MNJ) på gæstebesøg i sin Opel Corsa Super 1600.

- I al beskedenhed var jeg hurtigste kører i de to første kvalifikationsheat, oplyser Peter Lindgaard. - Det var derfor lidt sjovt at drille DM-frontrunnerne en smule, idet jeg kilede mig ind på en toer i A-finalen.


Peter Lindgaard trak det længste strå om 2. pladsen i A-finalen (SUPER 1600) foran Michael Rolighed
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Jacob Schnoor fandt ikke helt farten i kvalifikationen med sin Peugeot 106 MAXI, men scorede en god start i A-finalen og gik i front. Michael Rolighed tabte et par billængder fra 2. startposition med sin Citroën C2 Super 1600: - I udgangen af første sving var jeg femmer, men jeg kæmpede mig frem til en tredjeplads over målstregen. Jeg prøvede flere gange at smutte forbi Peter Lindgaard, men det sluttede ude i sikkerhedssandfanget.


Michael Rolighed har en lille føring i DM-slutspurten for SUPER 1600 foran Jacob Schnoor
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

I den serienære 1,6 liters klasse gjorde Honda Civic-chafførerne fra MNJ: Rasmus B. Larsen og Lars Zylauv Kristensen en god figur. De ligger nu henholdsvis nr. 4 og 5 i den samlede DM-stilling, og har fornuftige chancer for at snakke med om DM-bronzen 2012.


Den nykårede nordeuropæiske vicemester: Allan Jørgensen havde gearkasseproblemer på hjemmebane i sin Opel Corsa
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

CK-feltet byder på et varieret register af Cross Kart’er med motorstørrelser fra 85 op til 650 ccm.. I CK Mini ligger MNJ’eren: Lasse Storgaard nu på en andenplads sammenlagt foran klubkammeraten: Kevin Schneider Nielsen.


MNJ’eren: Tobias Andersen ligger nr. 3 i DM-stillingen for CK 85
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Også i CK 85-klassen er MNJ godt repræsenteret, og her står kampen om DM-bronzen mellem Tobias Andersen og Lucas B. Staun.


Lucas B. Staun fighter om DM-bronzen i CK 85
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

DM-semifinalen 2012 for både Rally Cross og Cross Kart afvikles på Løvel Banen søndag d. 16. september.

Åge Kirketerp Jensen

Læs mere om:
  • Løvel
  • 16/09/12 - Løvel - Crosskart - DM
  • 16/09/12 - Løvel - Rallycross - DM
  •