Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Oresund Rally

Dobbelte Monte-vindere til Oresund Rally

Oresund Rally 
22/08/12 

Europæisk tophold stiller op i klassisk billøb rundt om Øresund
Arrangørerne af Oresund Rally har gjort et scoop: Vinderne af det historiske Monte-Carlorally i 2010 og 2012, belgierne Jose Lareppe og Joseph Lambert kommer til Øresundsregionen for at deltage i løbets klassiske afdeling med deres vinderbil, en Opel Kadett GT/E fra 1977.
 

Det var en af løbets arrangører, Kenneth Saust, direktør for Yokohama og formand for Dansk Rally Club, der gjorde det muligt:

"Jeg opdagede, at min tidligere kollega Joseph Lambert havde vundet Rally Monte-Carlo des Energies Nouvelles, altså Rally Monte-Carlo løbet for nye energier, i en Opel Ampera hybridbil her i foråret. Og da andre i løbsledelsen kunne fortælle, at Lambert sandelig også havde vundet det historiske Monte-Carlorally, senest her i vinter, så var det jo bare at spørge, om han ville være med," fortæller Kenneth Saust.


Belgierne Lareppe og Lambert kæmper deres Opel Kadett op ad de sydfranske bjergveje. Til september kommer de til Oresund Rally
(Foto: Michael Eisenberg)

Event organizer Michael Eisenberg fra Oresund Rally har fulgt det belgiske mandskab gennem flere år i de sydfranske Alper:

"Vi gav Joseph Lambert valget, om han ville køre Oresund Energy Rally med Bernard Darniche i en ny Opel Ampera eller Oresund Classic Rally med Jose Lareppe i en gammel Opel Kadett, og han valgte det sidste. Lareppe er en kører med en fantastisk bilbeherskelse, og Lambert er en af Europas ypperligste codrivere, så det er et meget stærkt mandskab, vi får til start i Oresund Rally. De kommer til at give de bedste nordiske hold i klassisk rally sved på panden," vurderer Michael Eisenberg.


Lareppe og Lambert er de eneste, der har vundet Rally Monte-Car Historique to gange. Dermed er de også blandt favoritterne i Oresund Classic Rally
(Foto: Michael Eisenberg)

Oresund Rally køres den 8. september på Sjælland og den 9. september i Skåne med afdelinger for fortidens, nutidens og fremtidens biler. Løbet er gjort muligt af Bella Center, FDM og Motormännens Riksförbund.


Det var Kenneth Saust, direktør for Yokohama i Danmark og selv klassisk rallykører, der inviterede Monte-Carlo-vinderne til Øresundsregionen
(Foto: Michael Eisenberg)


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • 09/09/12 - Oresund Rally
  •