Fuld fart frem mod Audikurven
(Foto: Gripping Media)

I sommerferien havde Jørgen lavet nogle ændringer på undervognen, og det sig under træningen at de virkede efter hensigten – faktisk så meget, at der skulle justeres lidt tilbage mod udgangspunktet for at få den optimale effekt. Med en god opsætning på bilen var man nu klar til tidtagningen senere på formiddagen.

Når Jørgen kører på banen er det et kendetegn, at der meget hurtigt bliver kørt den sidste varme i dækkene, og så bliver der givet fuld gas. Taktikken er ganske fornuftig, da man aldrig ved hvad der sker i næste øjeblik på en racerbane, men denne gang var Porsch’en, der skabte problemet. Med et ordentlig brag forsvandt forbindelsen mellem motor og baghjul – ingen gear fungerede. I pitten frygtede man, at gearkassen var eksploderet, men til alles lettelse viste skaden sig at være en knækket trækaksel.

Til alt held var der over fire timer til første heat, og under Pers kyndige ledelse fik servicefolkene demonteret den halve bil, skiftet trækakslen og monteret alle dele igen i god tid inden starten. Da der var faldet lidt ro over holdet og man fik tid til at studere startopstillingen, viste taktikken fra tidtagningen sig at have båret frugt – Jørgen havde de få omgange til trods sat en tid, der placerede ham som treer foran Christian Siepmann, der er begyndt at få god fart i den toptrimmede BMW.

Chikanen kalder
(Foto: Gripping Media)

Når man nu ikke er den oplagte vinder af et løb, så kan man resignere og bare tage den med ro, eller man kan give gas og vare klar til at udnytte enhver chance. Da starten gik til første heat var Hansen med fremme, men de to superhurtige Aquila’er trak fra i et tempo, som en politiker der løber fra et valgløfte. Som Jørgen selv siger, så var det ganske udramatisk og nærmest en tur til kiosken efter en is, men sandheden er nok nærmere, at bil og kører passer hinanden så godt, at det er let at holde et højt tempo. Der er ingen tvivl om, at en lille fodfejl ville få konkurrenterne helt ind under hækspoileren i løbet af et øjeblik.

De små marginaler har stor betydning, når man kører mellem 60 og 70 meter i sekundet. Det blev helt tydeligt i andet heat, hvor dæktrykket var sat for lavt og der skulle køres nogle omgange for at få varme og greb i dækkene. Indtil dækkene var kommet op på arbejdstemperatur var svenske Andreas Boström hele tiden i spejlene og prøvede at finde en vej forbi Porsch’en. Han faldt tilbage , da der kom greb, men efter en periode med Safety Car, hvor dæktemperaturen faldt, var han igen yderst anmassende. Resultatet af heatet blev bedre end forventet, da Dennis Holbæk efter nærkontakt med Claus Christensen måtte konstatere, at Aquila’en ikke egner sig til kørsel off road.

Med to klassesejre samt en tredje- og en andenplads i generalklassementet og ingen udsigt til at kunne køre fra de to Aquila’er var der luft til at eksperimentere lidt til tredje og sidste heat. Der blev ændret på opsætningen og det gav pote. Bilen kørte helt eminent og var cirka et sekund hurtigere pr omgang end tidligere. Det var ikke nok til at kunne følge de to supersportsvogne, men da Dennis Holbæk denne gang ved egen kraft spandt af banen, var den generelle andenplads sikret sammen med klassesejren.

Hvem kommer først
(Foto: Gripping Media)

Søndag eftermiddag kunne det lille team i ro og mag pakke sammen og tage den korte tur på 250 kilometer til Fjenneslev. Det havde været en weekend med maksimal pointhøst i klassen sammen med nogle gode erfaringer om bilen. I tilgift havde vejret vist sig fra den helt perfekte side med sol og varme, der også havde gjort sit til at det sociale samvær med venner og konkurrenter havde blomstret.