(Foto: Ib Trebbien)
Med en længde på 4,74 meter er sedan’en tre cm kortere end stationcar versionen, og den hører ikke til de største i klassen, men pladsen er godt udnyttet og kabinen virker rummelig, ikke mindst ved bagsædet.
Testbilen er med sin 1,6 GDI motor og Comfort udstyrsniveau, seriens billigste, men den virker på ingen måde skrabet. Her er både cruise control, Bluetooth opkobling til telefonen og meget andet udstyr, der gør kørslen behagelig og sikker.
Førerpladsen er generelt velindrettet, men desværre tager de brede A-stolper sammen med de store sidespejle en god bid af udsynet skråt frem, ikke mindst i højre side, hvor man kan gemme en hel bus i den blinde vinkel.
Med sine 135 hk er 1,6 motoren på linie med seriens mindste dieselmotor hvad hk angår, men den halter selvfølgelig lidt efter hvad angår moment. Det kompenserer en næsten 100 kg lavere vægt dog delvist for, og bilen følger ubesværet med trafikken under de fleste forhold, når man husker at benytte den glimrende 6 trins gearkasse.
Men faktisk sad jeg flere gange og følte, at denne bil burde være født med automat gear. Måske på grund af bilens limousine fornemmelse.
Personligt synes jeg, at sedanformen som designprincip hører fortiden til, på grund af den dårlige udnyttelse af den plads, der optager i trafikken. Men jeg ved også, at den klassiske sedan stadig har mange tilhængere, og dem rammer Hyundai utvivlsomt lige i hjertekulen med denne model.
Når man dertil lægger en rimelig pris og Hyundai’s 5 års garanti uden kilometerbegrænsning, ligner Hyundai i40 Sedan opskriften på succes i den store mellemklasse.
(Foto: Motorsporten.dk)
De nøgne fakta
|
Model |
Hyundai i40 Sedan 1,6 GDI Comfort |
|
Type |
4-dørs sedan |
|
Motor |
1591 ccm benzinmotor, 4 cyl.,
135 hk / 99 kW ved 6.300 o/m,
164 Nm ved 4.850 o/m |
|
Transmission |
6 trins manuel gearkasse, forhjulstræk |
|
Undervogn |
For: McPherson.
Bag: Multilink |
|
Maks. hastighed |
197 kmt |
|
Acc. 0-100 |
11,3 sek. |
|
Officielt forbrug |
22,2 km/l ved blandet kørsel |
|
Årlig grøn afgift |
Kr. 1.600,- |
|
Pris |
Kr. 274.995,- plus levering (GDI Comfort fra 299.995,-) |
|
|