Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Copenhagen Historic Grand Prix

Race for Riget ved CHGP

CHGP 
05/08/12 

CHGPgav masser af smil på læben
Den første dag af Copenhagen Historic Grandprix nød rigtig mange mennesker de flotte Historiske- Legend- og DTC-biler på den bane som kun eksisterer to dage om året i København. Men nogle benyttede også chancen til at betale sig til to omgange på banen ved siden af en rigtig racerkører.
 

Race for Riget giver mulig for at man kan købe sig til en tur med en rigtig racerkører og selv opleve hvordan det er på den flotte bane som er opbygget gennem fælledparken.


En rigtig glad gæst som skal til at opleve Mr. LeMans - Tom Kristensen bag rattet i den fantastiske Audi R8
(Foto: Motorsporten.dk)

Der er fire prisklasser fra kr. 400,- til kr. 2.000,- at vælge imellem og det dækker over biler som: Citroen DS3 Cup racerbil, klassisk Porsche, ny eller klassisk Chevrolet Corvette, Maserati, Ferrari, BMW M5, Fisker Karma og få ture med en Audi R8.


Publikum på vej i bilerne, mens de frivillige fik sved på panden
(Foto: Motorsporten.dk)

Chauffører som John Nielsen, Casper Elgaard, Tom Kristensen, Rene Rasmussen, Fritz Trøst Hansen og Martin Berner giver også søndag mulighed for at købe en tur til publikum, så det gælder om at være ’først til mølle’, da der kun er et begrænset tidsrum hvor der er mulighed for den helt særlige oplevelse i Fælledparken.


Martin Berner - ja det er ham fra Cortina Racing - havde fundet den lynhurtige og danskbyggede Aquila sportsvogn frem til publikum
(Foto: Motorsporten.dk)

Alle indtægter fra Race til Riget går ubeskåret til BørnUngeProgrammet på Rigshospitalet, hvilket betyder at man udover at få en særdeles stor og sjælden oplevelse, så støtter man samtidig et fantastisk godt formål.


Den populære Casper Elgaard er ved at give handikappet ung fyr en tur for livet i den smukke Fisker Karma. Motorsporten.dk kan fortælle af den unge fyr samt hans bror og mor er trofaste gæster ved CHGP.
(Foto: Motorsporten.dk)

Hvis man skulle have lyst til en køretur rundt på banen søndag, gælder det om at få købt sin billet i god tid da der allerede er solgt en del til søndagens køreture.


Hold da k.. - 'så så ikke bande' - hvor var det en fed tur - Vildt, lød ud af denne fyrs hjelm efter en tur med dygtige John Nielsen i den helt nye voldsomme BMW M5.
(Foto: Motorsporten.dk)

Race for Riget køreturene starter, ifølge tidsplanen, klokken 12.10 og det er en god ide at have sikret sig en billet inden, for at være sikker på at komme ud og køre, da der kun køres en lille time om søndagen.

Selch

Læs mere om:
  • Fælledparken
  • 05/08/12 - Fælledparken - CHGP
  •