Dindo stopper |
Le Mans 24/07/12
|
|
Så kom meddelelsen som allerede huserede på rygteplan i forbindelse med årets Le Mans løb.
Rinaldo 'Dindo' Capello stopper med at køre på højt niveau hvilket vil sige prototyper.
Han vil dog stadig køre motorløb men på et helt andet niveau. |
|
Der blev talt meget om Dindo Capello i forbindelse med årets Le Mans. Stopper han nu eller trækker han den lidt? Dem der gættede på det første, fik ret. Dindo Capello stopper med at køre prototyper, men forsætter ihvertfald året ud med stadig at køre for Audi, men i 'kun' i deres Audi R8 LMS GT3.
Meddelelsen om Dindo Capellos stop kommer fra Audi, og her meddeler han selv at egentligt ville han gerne køre videre, men kravene til kørerne vokser og vokser hele tiden, hvilket han ikke har noget imod, men til gengæld erkender han at alderen har indhentet ham. Han føler ikke længere at han kan præstere det der skal til på det niveau.
Rinaldo Capello hygger med Tom K og Allan McNish (Foto: Alexander von Wegner/Bildagentur Kraeling)
Han stopper på topniveau mens han er på toppen. I øjeblikket er han førende i WEC mesterskabet, men han forsvarer ikke sin føring. Og man kan vel sige at han har vundet alt hvad der er værd at vinde i sin tid hos Audi i prototyperne. 3 sejre på Le Mans, 5 sejre på Sebring i 12 timers løbet - det seneste i år, 23 sejre i ALMS og 2 gange mester i ALMS og dertil 3 ELMS triumfer. Det er altså prisværdigt.
Det er også med et stort vemod at han må sige farvel til Audi på topniveau. Han udtaler at det i mange år har været hans familie - ved siden af hans egen - og at man sammen har opnået rigtig meget. Mange sejre, gennemførsel af nye udviklinger af og til bilerne. Han udtaler også at det har været en rigtig svær beslutning, men at han gerne vil stoppe mens han endnu er på toppen.
Dons
Læs mere om: Rinaldo Capello |
|
| |