Tarquini og Monteiro skifter til Honda |
WTCC 19/07/12
|
|
Honda vil deltage i World Touring Car Championship og vil allerede i år køre med i serien. Det sker i de tre sidste løbsweekender i år.
Det sker med i første omgang kun med en bil, som Tiago Monteiro skal køre, men i næste sæson vil også Gabriele Tarquini køre for det japanske mærke. |
|
JAS Motorsport skal stå for indsatsen og bygge bilen, mens Honda selv udvikler og bygger motoren. Og der er godt gang i udviklingen. Honda stiller med en bil ved årets tre sidste løbsweekender der skal køres på henholdsvis Suzuka, i Shanghai og Macau. Til disse tre afviklinger vil Honda R&D sammen med Mugen assistere JAS Motorsport.
Tiago Monteiro skal køre bilen disse tre gange og i hele 2013. Og i 2013 får han selskab af Gabriele Tarquini der skifter fra SEAT hvor også Tiago Monteiro har en fortid. Faktisk skal Tarquini assistere fra sidelinien ved disse tre lejligheder.
Tiago Monteiro har i sin WTCC fire sejre mens Gabriele Tarquini har været på det øverste podietrin nogen flere gange, ialt 17 gange. For Tarquinis vedkommende bliver det til en tilbagekomst til Honda. Han kørte for mærket - og JAS Motorsport - fra 1997 til 2001 hvor det blev til deltagelse i både British Touring Car Championship, det tilsvarende tyske og også i European Touring Car Championship.
Dons
Læs mere om: Gabriele TarquiniTiago MonteiroJAS Motorsport |
|
| |