Som nu i dag, hvor de to hovedpersoner har valgt helt forskellige strategier. Forskellen var hvornår man brugte de bløde dæk. I dagens anledning var der frit valg, fordi kvalifikationen var kørt på intermediates. Alonso havde valgt at starte på de hårde dæk, Ferrari raceren er hård ved dækkene, så på den led gav det mening at køre på de bløde dæk i slutningen, hvor bilen vejer mindst. Samtidig kunne den længere holdbarhed også give ham en buffer i forhold til konkurrenterne.

Mark Webber valgte at gøre det omvendte. Og det bløde dæk virkede ikke helt overbevisende på Silverstone i dag. Hamilton prøvede at få det optimale ud af det, ved kun at køre syv omgange på det, midt i løbet, men det var heller ikke nogen succes.

Så da starten gik kom Alonso bedst afsted og han styrede løbet, og han styrede løbet. Bag ham skete en masse. Overhalinger til højre og venstre - di Resta måtte holde fyraften allerede halvvejs ud på første omgang. Pastor Maldonado havde et sammenstød med Sergio Perez. Det er jo ikke første gang Maldonado gør sig selv bemærket på den konto. Point ville være mere klædeligt end sammenstød!

Men Alonso styrede og styrede. Da han femten omgange fra mål skiftede fra sit andet sæt hårde dæk, til de bløde, havde han et forspring på 20 sekunder - nok til at holde føringen under pitstoppet. Men bagfra kom Webber altså. Australieren havde forlængst skaffet sig af med de bløde sutter og kørte nu på den hårde blanding. Alonsos pitstop havde reduceret afstanden til fire sekunder, og de første omgange forblev den stabil. Men de bløde dæk havde et ret kort vindue, hvor de fungerede optimalt. Og da dette vindue var overstået halede Webber snøren ind og smuttede forbi Alonso, der dog ikke gav sig uden kamp. Men kampen var mere for princippets skyld, og det er såmænd også grund nok, men resultatet var givet på forhånd.

Men det lykkedes Alonso at holde afstanden til nr. 3, Sebastian Vettel. Så for alle sin anstrengelser fik Alonso dog en rimelig pæn trøstepræmie. Han fører nu VM med 129 point, mod Webbers 116. Vettel er stadig nr. 3, nu med 100 point. Ni løb inde i sæsonen er det for tidligt for et team at satse på en hest (eller tyr), for meget kan ske endnu, men lidt sjovt er det da, at Webber lige nu står som førsteudfordrer til Alonso.

Som VM har udviklet sig, kan det meget blive et spørgsmål om stabilitet og det er primært det - og så to sejre til hver - der har sat Alonso og Webber i front for VM.

Bortset fra at sejren smuttede med knapt 10 omgange tilbage, var det ellers en god dag for Ferrari, hvor Felipe Massa blev nr. 4 efter et godt og aggressivt løb. Han virker meget mere skarp end han gjorde stort set hele sidste sæson. Det kan være at han forstået alvoren af, at have en kontrakt der udløber sammen med sæsonen.

Samtdig kan der også være tegn på at feltet er ved at blive skilt lidt mere i dem i front, og så midtergruppen. I dag var Ferrari og ikke mindst Red Bull i en klasse for sig selv. Lotus tog 5. og 6. pladserne, med Raikkonen forrest. Bilen er hurtig, men mangler et eller andet for virkelig at være en vinder.

Og så kommer resten. Mercedes, hvor Rosberg skuffede, mens Schumacher konverterede en placering som nr. 3 på gridden, til en placering som nr. 7. McLaren, hvor Hamilton på et tidspunkt så ud til at kunne blive en faktor i løbet, men alligevel ikke blev det, og endte på en distanceret 8. plads og Button med nød og næppe og en del held, sluttede på en beskeden 10. plads. Imellem dem kom Bruno Senna, der kørte et fornuftigt løb.

Englands Grand Prix 2012 var spændende de første ti omgange og de sidste femten. Derimellem var det måske ikke altid så ophidsende, men hellere det end at al spændingen er koncentreret i begyndelsen.

Martin Møller-Thomsen