Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

RCZ Racing Cup

Michael Carlsen på nyt fransk eventyr

RCZ 
21/06/12 

Det er på de franske racerbaner, at Michael Carlsen i denne sæson søger sine motorsportsudfordringer. Racerkøreren fra Vissenbjerg deltager i år i udvalgte afdelinger af den franske RCZ Racing Cup med sin Peugeot RCZ, og den 22.-24. juni skal han køre på Circuit du Val de Vienne i det vestlige Frankrig.
 

”Jeg kender intet til banen, så det er nyt terræn igen, men det bliver spændende,” siger Michael Carlsen. ”Når jeg kommer til banen, tager jeg en gåtur rundt på den for at danne mig nogle indtryk, og så kører jeg på den. Jeg tager tingene, som de kommer.”

”Vi har to træninger, inden tidtagningen skal køres, så vi har mulighed for at blive kørt lidt ind, inden det for alvor går i gang. Vi må bare springe ud i det og følge med de andre og se, om vi kan gøre det hurtigere end de andre gør det.”


Michael Carlsen er klar til at fortsætte sit franske eventyr

Mens banen er ny og ukendt, så har Michael Carlsen dog fået lært sin Peugeot RCZ bedre at kende efter sæsonens første løb på Ledenon-banen.

”Vi er rimeligt dikteret af reglementet, da det er den samme model, alle kører med, og vi har fået opdateret nogle ting på bilen, hvor der er kommet cirkulærer,” forklarer den tidligere dobbelte DTC-mester. ”Min bil blev forholdsvis varmere end de andres biler, og vi mistede noget af turbotrykket. Vi har fået lov til at lave det på en anden måde, så der er nogle steder, hvor vi kan blive bedre.”

”Vi har fået arbejdet med bilen, som vi har fået indstillet til der, hvor vi mener, at den skal stå. Vi fik nogle ideer om, hvordan vi kunne forbedre bilen, så den står anderledes indstillet end til det første. Der er ting, hvor vi tror, at vi er blevet bedre, men de andre har sikkert heller ikke ligget stille siden sidst.”


Det er endnu en ukendt bane, fynboen skal køre på

Michael Carlsen og det lille team føler sig klart bedre forberedt end til det første løb i RCZ Racing Cuppen.

”Første gang stod vi som Moses ved Det røde Hav, men nu ved vi mere om, hvordan tingene foregår. Det bliver nemmere nu,” siger Michael Carlsen, der netop har valgt at deltage i den franske serie, fordi han er fascineret af de specielle udfordringer, det giver.

”Vi har en målsætning om, at vi på et tidspunkt skal køre med blandt de fem bedste, og det vil vi stadig gå efter. Bliver jeg nummer 8, 9 og 10 stykker, så bliver jeg ikke skuffet. Så er det fordi de andre er bedre.”

Carlsen Motorsport


Læs mere om:
  • Michael Carlsen
  •